Kodebrydning

Det kan både være meget let at bryde en kode... men det kan også være meget svært. For eksempel var den japanske diplomattjeneste til grin i hele efterretnings-verdenen under anden Verdenskrig, fordi deres koder blev brudt så let og hurtigt. På den anden side findes der stadig masser af uløste koder, som ingen endnu har haft held til at løse.

Som spejdere er koder en god måde at få brugt hovedet. En kodepost er ofte en god lejlighed til at få sig et lille hvil. Og så er kodeløsning også en god lejlighed til at få praktiseret noget god patruljeledelse, for det er ikke altid lige let at få en patrulje til at samarbejde og være effektive når det gælder kodebrydning.

Det svære

Det svære i kodebrydning er ikke nødvendigvis at bryde den enkelte kode, men i stedet at finde ud af hvor man skal begynde henne. Lad os sige, at vi pludselig står over for denne kodetekst.

ååp wrqe jmjoc gih oø kiå vjnovpmoiåås 
qdf nsw pmuyhw ra zbwv oø vzoø yrhv. ån 
wmåvjnov. xjg hva åj wåka omua oi. kcne 
jdva!

Hvor starter man henne? Skal vi forsøge at bytte bogstaverne om med transponering? Er der tale om en skjult morsekode? Måske en Cæsarkode eller en kodeordskode. Det kunne selvfølgelig også være en Vigenerekode eller hvis man er rigtig avanceret et Playfairchiffer eller et Fire-kvadrat-chiffer.

Det er jo alt for mange muligheder at prøve på en gang. Det svære handler altså om at kunne begrænse mulighederne. At kunne vælge, hvordan man skal forsøge at løse koden.

For at finde ud af hvordan man skal angribe en kode kan man gøre to ting:

Kontekst

Kontekst handler om den sammenhæng som koden indgår i. Er der tale om et brev mellem et forelsket par, er det krigsrapporter fra fronten, eller er det blot en kode, som skal træne dig i kodebrydning?

Lad os starte med at slå fast at der er stor forskel på at løse en kode som en del af træningen, og at gøre det i virkeligheden. Ved træning er koden ofte designet til at blive løst. Den har altså nogle åbenlyse svagheder, som det forventes, at du udnytter. Med rigtige koder er det lige omvendt. De er designet til aldrig at blive brudt, men på den anden side er motivationen for at løse en virkelig kode ofte meget større end en træningskode.

Hvis du kender konteksten, kan du også udelukke nogle af de mange kodetyper. Hvis det er en virkelig kode, handler det ofte om at gætte en del af kodeteksten. Er der tale om efterretningshemmeligheder, kan man forsøge at gætte om forskellige dele af teksten oversættes til ordet "information", og så se hvad det fører til. Er det kærlighedsbreve kan man forsøge sig med ord som "kys", "elske" eller lignende. Krigsrapporter vil ofte fortælle om "angreb", "forsvar" og så videre.

Skal koden løses som en del af et løb, er det ofte en simpel kode, som en A-K kode, skjult morse, eller andre teknikker til at skjule hemmelige budskaber. Hvis man derimod har længere tid til løsningen, kan det sagtens være en kodeordskode, et Vigenerechiffer, et Playfairchiffer og så videre.

Test

Der findes altid nogle simple kodeteknikker, som det er hurtigt at prøve af inden man går i gang med de videre overvejelser.

Læs teksten baglæns, Læs hvert andet bogstav, Læs hvert tredje bogstav, forsøg med en A-K kode eller en A-T kode.

Hvis disse forsøg er frugtesløse og ikke løser koden, kan man tyde til mere drastiske teknikker.

Statistik

Statistik kan fortælle dig overraskende meget om hvilke kodetyper der er tale om. Her kan det være en fordel at bruge en bogstavoptæller så man ikke løber sur i at tælle q'er eller lignende.

En mulighed er at din kode har samme fordeling af bogstaver som dansk. Det vil sige at e er det hyppigste bogstav og så videre. I dette tilfælde er det næsten 100% sikkert at koden er en transponering, rækkefølgen af bogstaverne i beskeden er altså bare blevet ændret.

En anden mulighed er at koden har samme type fordeling som dansk. Det vil sige at der findes ét bogstav som optræder i 16% af teksten (svarende til e), tre bostaver der optræder lige så ofte som DRN og så videre. Hvis det er tilfældet, er der tale om en "monoalfabetisk substitutionschiffer", som for eksempel en Cæsarkode eller en kodeordskode.

Det knap så svære

Det knap så svære handler om at bryde koden, når man først har fundet ud af hvilken kode, der er tale om. Her har hver kode forskellige teknikker og tricks som man kan anvende.

Almindelig kodebrydning kan godt være lidt som at løse en kryds-og-tværs. Først finder man ud af noget. Man oversætter for eksempel et bogstav. Så vender man tilbage, og sætter bogstavet ind, og det giver så mulighed for at gætte flere bogstaver. Eller man går tilbage til koden og kan så gætte et nøgleord eller lignende. Man skifter altså rundt mellem de forskellige muligheder og æder sig langsomt ind på en mulig løsning.

Har man flere muligheder handler det om at få planlagt kodebrydningen på en fornuftig måde, så man ikke kommer til at overse en eller anden mulighed undervejs. Det handler også om at holde fast i sin plan og ikke give op undervejs. At man mister fokus er den største fare i denne fase af kodebrydningen.

Er man en patrulje handler det om at få koordineret patruljens kræfter, så ingen laver dobbeltarbejde, og man ikke mister gejsten undervejs. Her er kodebrydning altså en øvelse i god ledelse og handler i mindre grad om patruljemedlemmernes tekniske færdigheder.

Kodebrydnings-maskine

Når du løser en enkelt-bogstavs-ombytningskode, kan du med fordel bruge denne lille kodemaskine. Her kan du gætte bogstaverne en for en ved at trække dem han i oversætterboksen. Prøv det selv:

Det lette

Når man først har fået hul på en kode, kan man mærke hvordan man bobler indeni af begejstring. Det er virkelig en hel lykkefølelse at kunne få bugt med en kode. Jo sværere koden har været at bryde, jo sjovere er det pludselig at finde løsningen.

Nu handler det stort set bare om at holde tungen lige i munden og få oversat hele beskeden.

Nogen gange oplever man et øjebliks eufori, hvor man tror at man har fået bugt med koden, for kun senere at opdage at man har snydt sig selv. Så handler det om ikke at miste modet, men at klø på igen.

Er man på løb eller til turnering, kan nogen gange være en god idé at dæmpe sin begejstring, så man ikke får råbt løsningen ud til alle de andre patruljer. Hold tand for tunge og skynd dig videre til næste post med en success i rygsækken.

Det sure

En spejder giver aldrig op... men nogengange er man nødt til at indstille kodebrydningen og fortsætte til andre opgaver. Det kan være en rigtig svær beslutning at tage, især hvis patruljen stadig har gejsten tilbage.

Især hvis man er på point-jagt, kan det være vigtigere at plukke de lavthængende frugter, end at løse den sværeste kode. Det er ikke rart at skulle forlade en uløst kode, men nogengange er det det, som bedst kan betale sig.

Andre gange er det kodebrydningen, der er afgørende. Den eneste forskel på nummer et og to bliver så hvormange koder, de valgte at løse. Så det er ikke nogen let beslutning som patruljen skal tage.

Som patruljeleder og assistent er det en prioritering man skal tage mange gange, før man bliver god til at vurdere, hvordan patruljen klarer sig bedst.

Koder og Hemmelig skrift
Begreber	Chiffer, Ombytningskode,Transposition, Steganografi, Klartekst, Nøgle.
Mono-alfabetiske koder	Morsekode, Frimurerkode, A-K kode, Tigerkode, Kodeordskode, Alternativt tegnsæt, Bacons kode, Mobilkode.
Poly-alfabetiske koder	Vigenerekode
Polygrafe koder	Playfairchiffer, To-kvadrat-chiffer, Fire-kvadrat-chiffer.
Inspiration	Uløste koder, To-lås kryptering, Engangsblok, Envejskoder, Sprogkode.
Kodebrydning	Kodebrydning, Frekvensanalyse.