Fire-kvadrat-kode

Fra SPJDRpedia
(Omdirigeret fra Fire-kvadrat-chiffer)

Fire-kvarat-chifferet er et noget så fint som et "polygraft substitutionschiffer". Det betyder. at det er en kode, hvor man udskifter to bogstaver i klarteksten ad gangen. Fire-kvadrat-chifferet er mere sikker end almindelige ombytnings-koder som kodeordskoden og A-K koden, fordi den er sværere at angribe med frekvensanalyse.

Selvom det lyder svært, er det faktisk ret let at lære. Lad os se hvordan.

Brug

Lad os sige vi har en hemmelig besked:

ANGRIB VENSTRE FLANKE

Første skridt er at opdele din tekst i bogstav-par (også kaldet digrafer):

AN GR IB VE NS TR EF LA NK EX

1. Tegn de fire kvadrater

Fire-kvarat-chifferet bruger fire Polybius-firkanter. To af kvadraterne indeholder det engelske alfabet i helt normal rækkefølge. De to andre kvadrater indeholder en ombyttet udgave af alfabetet baseret på to kodeord.

Med kodeordene BADEN og POWEL, får vi følgende fire kvadrater:

a b c d e
f g h j k
l m n o p
q r s t u
v w x y z
B A D E N
C F G H J
K L M O P
Q R S T U
V W X Y Z


P O W E L
A B C D F
G H J K M
N Q R S T
U V X Y Z
a b c d e
f g h j k
l m n o p
q r s t u
v w x y z

2. Oversæt

For hvert bogstav-par finder du det første bogstav i firkanten øverst til venstre, og det andet bogstav i firkanten nederst til højre. Det er de to almindelige Polybius-firkanter (med små bogstaver). Forestil dig at de to bogstaver, danner hjørnerne i en firkant. Bogstav-parret skal nu erstattes med de to bogstaver, der befinder sig i de to andre hjørner.

I vores eksempel bliver an til DG.

a b c d e
f g h j k
l m n o p
q r s t u
v w x y z
B A D E N
C F G H J
K L M O P
Q R S T U
V W X Y Z


P O W E L
A B C D F
G H J K M
N Q R S T
U V X Y Z
a b c d e
f g h j k
l m n o p
q r s t u
v w x y z

Rækkefølgen er vigtig. Husk at bogstavet i de øverste kvadrater skal stå før bogstavet i de nederste. Fortsætter vi med vores besked, bliver den oversat til:

Klartekst:     AN GR IB VE NS TR EF LA NK EX 
Chiffertekst:  DG FQ FE ZP MR RS BF KP PC DZ

3. Løs

Når beskeden skal løses, udføres hele proceduren baglæns. Find bogstaverne i digraferne i de kodede kvadrater (dem med store bogstaver), og erstat med bogstaverne i de almindelige kvadrater (med små bogstaver).

Fire-kvadrat-metoden og det danske alfabet

For at ændre kvadraterne så de passer til det danske alfabet, kan vi gøre på samme måde, som beskrevet i artiklen om To-kvadrat-chifferet.

At bryde fire-kvadrat-chifferet

Det er ikke let at bruge frekvensanalyse mod fire-kvadrat-chifferet. Kodens sværeste punkt er rækkefølgen af bogstaver i de fire kvadrater—altså at man gætter kodeordene. Har man meget tid og rigtig meget kodetekst, kan man udnytte den svaghed at de samme to bogstaver altid bliver oversat til de samme to bogstaver. En man snedig, kan man så lave frekvensanalyse på bogstav-par, men så er man også begyndt på et seriøst langvarende projekt.

Ad puzzle lock.svg Koder og Hemmelig skrift
Begreber Chiffer, Ombytningskode,Transposition, Steganografi, Klartekst, Nøgle.
Mono-alfabetiske koder Morsekode, Frimurerkode, A-K kode, Tigerkode, Kodeordskode, Alternativt tegnsæt, Bacons kode, Mobilkode.
Poly-alfabetiske koder Vigenerekode
Polygrafe koder Playfairchiffer, To-kvadrat-chiffer, Fire-kvadrat-chiffer.
Inspiration Uløste koder, To-lås kryptering, Engangsblok, Envejskoder, Sprogkode.
Kodebrydning Kodebrydning, Frekvensanalyse.