Playfairchiffer

Fra SPJDRpedia

Playfairchifferet er et polygraft substitutionschiffer, oprindeligt udviklet af Charles Wheatstone i 1854, og derefter ivrigt foreslået til brug i det britiske militær af Lord Playfair.

De engelske politikere mente på daværende tidspunkt, at chifferet var for svært at bruge, hvortil Lord Playfair svarede, at han kunne lære det til en skoledreng på under et kvarter. Svaret kom prompte "Det er meget muligt, men du vil aldrig kunne lære det til en embedsmand".

Fordi Playfirchifferet ikke oversætter hvert bogstav for sig, men i stedet oversætter grupper af to bogtaver (såkaldte digrafer) er det væsentlig sværere at bryde med frekvensanalyse.

Brug

Brug af Playfairchifferet er ret ligetil.

1. Opdeling i digrafer

Opdel din klartekst i små grupper med hver to bogstaver. En sådan gruppe kaldes en digraf. Er de to bogstaver i digrafen ens, indsætter du et X eller et Q mellem dem.

På den måde kan vi skrive beskeden,

FIND MIG UNDER BROEN KLOKKEN FEM

som følgende digrafer

FI ND MI GU ND ER BR OE NK LO KX KE NF EM

2. Tegn en Polybius-firkant

Playfairchifferet baserer sig på en Polybius-firkant med et kodeord. Kodeordet indsættes i starten af 5×5 firkanten, og resten af bogstaverne i det engelske alfabet fyldes ind i gitteret. For at få plads til alle bogstaver kan slå feltet for I og J sammen.

Med kodeordet PLAYFAIR (som vi forkorter til PLAYFIR for ikke at gentage Aet to gange), får man følgende firkant,

P L A Y F
I R B C D
E G H K M
N O Q S T
U V W X Z

3. Oversæt

Hver digraf oversættes nu med en anden digraf efter to regler:

3a. Bogstaverne er hjørner i en firkant

Hvis de to bogstaver i digrafen udgør hjørnerne i en firkant, tager man på den måde bliver første digraf i vores tekst FI til PD.

P L A Y F
I R B C D
E G H K M
N O Q S T
U V W X Z

På den måde kan vi oversætte et godt stykke af beskeden,

Klartekst:    FI ND MI GU ND ER BR OE NK LO KX KE NF EM
Chiffertekst: PD TI ED EV TI GI 

Bemærk at rækkefølgen af bogstaverne i chifferteksten er vigtig. Vi skriver altid det bogstav først, som står på samme række som første bogstav i klarteksten.

3b. Bogstaverne står i samme række

Når de to bogstaver i en digraf står på samme række i Polybius-firkanten erstatter vi med de bogstaver der står umiddelbart til højre for bogtaverne. På den måde bliver BR til CB:

P L A Y F
I R B C D
E G H K M
N O Q S T
U V W X Z

Sidder bogstaverne i digrafen i samme kolonne erstatter man med bogstavet der sidder lige under bogstaverne i digrafen. For eksempel bliver LO til RV. Er der ikke flere bogstaver til højre (eller nedenunder) går man i stedet til første bogstav i rækken (eller kolonnen).

Når vi på den måde oversætter hele beskeden, får vi:

Klartekst:    FI ND MI GU ND ER BR OE NK LO KX KE NF EM
Chiffertekst: PD TI ED EV TI GI CB NG SE RV SY HM TP GE

Og vi kan så sende chifferteksten "PDTIEDEVTIGICBNGSERVSYHMTPGE"

4. Løs

Når chifferteksten skal løses, bruges reglerne baglæns. Digrafer, der udgør to hjørner i en fikant, erstattes med de to andre hjørner. For digrafer på samme række, oversætter man med bogstaver umiddelbart til venstre for, og for digrafer i samme kolonne erstatter man med bogstaverne lige ovenover... På den måde kan du let og elegant aftale et hemmeligt stævnemøde under broen klokken fem. Ses vi?

Playfairchifferet og det danske alfabet

Vil du bruge Playfairchifferet på dansk, har du to muligheder. Det letteste er at oversætte Æ med AE, Ø med OE og Å med AA, og så bare gøre som beskrevet ovenfor.

Alternativt, kan du udvide Polybius-firkanten med en kolonne, så du får plads til 30 tegn:

P L A Y F I
R B C D E G
H J K M N O
Q S T U V W
X Z Æ Ø Å /

Man kan så bruge det ekstra tomme tegn, til lige hvad man har lyst til.

At bryde Playfairchifferet

Playfairshifferet er sværere at bryde end for eksmpel Cæsarkoder, fordi man ikke bare kan bruge frekvensanalyse til at gætte kodeordet. Fordi Playfair oversætter digrafer og ikke enkelte bogstaver, kan man forsøge at lave statistik på kendte digrafer, men fordi man kan lave 25 × 25 = 625 digrafer af tegnene i Polybius-firkanten, skal man have meget mere chiffertekst for at kune lave en fornuftig analyse.

Playfair er dog ikke ubrydelig og når man først har fundet kodeordet, foregår oversættelsen lige så let og ligetil at enhver skoledreng vil kunne udføre den…

Ad puzzle lock.svg Koder og Hemmelig skrift
Begreber Chiffer, Ombytningskode,Transposition, Steganografi, Klartekst, Nøgle.
Mono-alfabetiske koder Morsekode, Frimurerkode, A-K kode, Tigerkode, Kodeordskode, Alternativt tegnsæt, Bacons kode, Mobilkode.
Poly-alfabetiske koder Vigenerekode
Polygrafe koder Playfairchiffer, To-kvadrat-chiffer, Fire-kvadrat-chiffer.
Inspiration Uløste koder, To-lås kryptering, Engangsblok, Envejskoder, Sprogkode.
Kodebrydning Kodebrydning, Frekvensanalyse.