Cæsarkode

Cæsar-koden, også kendt som forskydnings-koden, er en kendt krypteringsteknik. Det er en ombytningskode, hvor hvert bogstav i "klarteksten" udskiftes af med et bogstav et fast antal pladser længere nede ad alfabetet. Med en forskydning på tre plaser bliver A udskiftet med D, B med E, C med F og så videre. Koden er opkaldt efter Julius Cæsar, som selv brugte den i sin korrespondance.

Cæsarkoden er en af de første koder man lærer som spejder, gerne som A-til-K koden, men man kan bruge alle forskydninger, A-til-B, A-til-C, A-til-D, .... Når man først har mestret Cæsar-koden, kan man gå videre til den lidt sværere Vigenèrekode.

A-K kode

Til at kryptere og dekryptere Cærsarkoder bruger man en oversættelsestabel, hvor alfabetet står øverst og det forskudte alfabet står nedenunder. For en A-K kode ser tabellen sådan her ud:

Normal A-K skrive-tabel

A

B

C

D

E

F

G

H

I

J

K

L

M

N

O

P

Q

R

S

T

U

V

W

X

Y

Z

Æ

Ø

Å

K

L

M

N

O

P

Q

R

S

T

U

V

W

X

Y

Z

Æ

Ø

Å

A

B

C

D

E

F

G

H

I

J

Man krypterer sin besked ved at finde bogstavet i det øverste alfabet, og erstatte det med bogstavet nedenunder. Eksempelvis kan vi oversætte:

Klartekst: Vi kom, Vi så, Vi sejrede.
Kode:      Cs uyw, Cs åj, Cs åotøono.

Når man skal dekryptere den kodede besked, bruges tabellen omvendt. Man finder altså hvert bogstav i den nederste tabel og erstatter det med bogstavet ovenover.

W-problemet

Et problem man ofte møder, når man forsøger bryde en simpel Cæsar- eller A-K kode er, at bestemme hvilket alfabet, der er brugt. Det kan synes mærkeligt, da der jo kun findes et dansk alfabet, men der er alligevel plads til visse misforståelser.

F.eks. sker det ofte at man udelader "W" og "Q" fra alfabetet, da de sjældent bruges. Derfor skal man tit forsøge sig med flere alfabeter, hvis man prøver at gætte en løsning på koden.

A-K skrive-tabel uden W

A

B

C

D

E

F

G

H

I

J

K

L

M

N

O

P

Q

R

S

T

U

V

X

Y

Z

Æ

Ø

Å

K

L

M

N

O

P

Q

R

S

T

U

V

X

Y

Z

Æ

Ø

Å

A

B

C

D

E

F

G

H

I

J

A-K skrive-tabel uden W og Q

A

B

C

D

E

F

G

H

I

J

K

L

M

N

O

P

R

S

T

U

V

X

Y

Z

Æ

Ø

Å

K

L

M

N

O

P

R

S

T

U

V

X

Y

Z

Æ

Ø

Å

A

B

C

D

E

F

G

H

I

J

Kodemaskine

Hvis man gerne vil arbejde effektivt med Cæsar-koden (A-K), har vi bygget et lille program der kan oversætte frit frem og tilbage. Du kan endda vælge forskellige alfabeter både med og uden W eller Q.

k

At bryde Cæsar-koden

Cæsark-oden er sådan set ikke svær at bryde. Det svære består I at regne ud, at der er brugt en Cæsarkode og ikke en Kodeordskode, en skjult morsekode eller en helt anden bode.

Hvis man er overbevist om at der er tale om en Cæsar-kode, er det faktisk ret let at bryde den:

...med ren kraft

Cæsarkoden kan brydes med rå kraft. Du skal bar afprøve alle 28 mulige forskydninger for hver af de tre forskellige alfabeter. Når den dektrypterede tekst pludselig giver mening, har du simpelthen løst koden.

Er man på løb, er der tit tale om A-K og A-T koderne, fordi de bruges så ofte i spejdersammenhæng.

...med smarte gæt

Fordi en Cæsar-kode kun forskyder alfabetet, er det nok at gætte et enkelt bogstav i koden, så falder resten helt naturligt på plads. Hvis koden har bevaret sine mellemrum, er det ekstra let at gætte. Tag for eksempel koden:

xiqvox vsqqoø s zyåaukååox.

Der findes ikke mange enstavelses-ord i det danske sprog, så s må nødvendigvis svare til et i. Tæller vi baglæns ser vi at a ligger 8 bogstaver før i. Går vi 8 bogstaver tilbage fra s finder vi et k. Det er altså ret sikkert, at der er tale om en A-K kode. Kan du regne ud, hvad den siger?

Tilsvarende starter mange to-stavelses-ord med et e. Tag for eksempel:

æleh xh drzbxd æxddx?

Her kunne vi gætte på at x svarer til e. Tæller vi baglæns, finder vi ud af at der er tale om en A-T kode.

Hvis mellemrummene i beskeden er blevet fjernet, bliver det straks sværere at gætte løsningen. Man kan være heldig at gætte nogle bogstaver rigtigt. Især dobbeltbogstaver kan bruges til at gætte med. De mest brugte dobbeltbogstaver på dansk er bb, ff, gg, kk, ll, mm, nn, pp og tt. Det er selvfølgelig stadig en del muligheder at vælge imellem, men det er hurtigere end at bruge rå kraft.

Man kan i stedet forsøge at løse koden...

...med statistik

Se også Frekvensanalyse

Bogstavet E er det mest brugte i det danske sprog. E udgør hele 16% af en genemsnitlig dansk teskt. Det svarer til at du skriver et e hver sjette gang du skriver et bogstav.

Tilsvarende er bogstaerne "D", "N" og "R" også ret brugte. De optræder rundt regnet halvt så ofte som E.

Forestil dig nu at vi har opsnappet denne hemmelige besked:

tæeqpbcmpqzxussqauzpquxmzpqc. 
pqræanqaqpqbusølwaus.pqaqa 
sæpccdbuzpqwausqaqyqpelnqz. 
teubeuymaotqaqatdacuscwmzeu 
æeqaadyøxqpqy.

Det ser jo fuldstændigt uoverskueligt ud. Men sætter vi os stille og roligt ned og tæller antallet af bogstaver, får vi, at der er

• 21 Q'er
• 15 A'er
• 11 af både P og U.

Vi vil altså gætte på at Q skal oversættes til et E. E ligger fire bogstaver efter A. Tæller vi fire tilbage fra Q finder vi M. Og vi vil altså gætte på, at der er tale om en A-M kode. Umiddelbart passer det godt til koden. I så fald bliver A til R, P til D og U til I. Det lyder ganske overbevisende.

Oversætter vi hele teksten med A-M finder vi ganske rigtigt at:

hovedstaden ligger inde i landet. 
de forbereder sig på krig. der er 
godt tusinde krigere med våben. 
hvis vi marcherer hurtigt kan vi 
overrumple dem.

Koder og Hemmelig skrift
Begreber	Chiffer, Ombytningskode,Transposition, Steganografi, Klartekst, Nøgle.
Mono-alfabetiske koder	Morsekode, Frimurerkode, A-K kode, Tigerkode, Kodeordskode, Alternativt tegnsæt, Bacons kode, Mobilkode.
Poly-alfabetiske koder	Vigenerekode
Polygrafe koder	Playfairchiffer, To-kvadrat-chiffer, Fire-kvadrat-chiffer.
Inspiration	Uløste koder, To-lås kryptering, Engangsblok, Envejskoder, Sprogkode.
Kodebrydning	Kodebrydning, Frekvensanalyse.