Galejstik
Et galejstik er et midlertidigt stik, som binder et reb fast til en gren eller rafte. Galejstikket er hurtigt at binde og holder fortrinligt sålænge, der er træk i rebet fra begge sider. Det løsnes let ved at slække på rebet. Et galejstik kan bruges til at bygge en hurtig rebstige. Det kan også bruges til at fæstne en pind på rebet som et håndtag. Så bliver det lettere at stramme rebet, når der bindes en besnøring.
Bemærk at rebet skal gå ind på den ene side af grenen og ud på den anden. Hvis stikket "kæntrer" så begge reb-ender ligger på samme side af pinden, kan stikket godt sætte sig godt fast og blive svært at løsne.
Fremgangsmåde
- Form en løkke med tampen nærmest.
- Fold løkken ned så den ligger over langtovet.
- Træk langtovet gennem løkken og stik pinden igennem.
- Stram til og sørg for at langtov og tamp går ud på hver sin side af pinden.
Knob og Stik | |
---|---|
Knob | Råbåndsknob, Tyveknob, Flagknob, Kirurgisk knude, Engelsk knob, Flamsk knob med to parter. |
Stop-knob | Enkelt knob, Flamsk knob, Stopknob med rundtørn. |
Løbeknob | Simpelt løbeknob, Slagterstik. |
Faste øjer | Flamsk knob med løkke, Pælestik, Dobbelt pælestik, Overhåndsknob på en bugt. |
Andre knob | Trompetstik, Præriens Rose, Hesteknob, Diamantknob, Venskabsknob, Tyrkisk sækkebåndsknob. |
Stik | Tømmerstik, Krydset dobbelt halvstik, Dobbelt halvstik, Baghåndsknob, Kvælerstik, Dobbelt halvstik om egen part, Dick Turpins stik, Slipstik, Slyngestik, Læsejlstik, Dobbelt halvstik med rundtørn, Galejstik. |
Begreber | Tovværk, Tamp, Bugt, Langtov, Halvstik. |