Frimurerkode

Fra SPJDRpedia
Skift til: Navigation, Søgning
Frimurerkoden
Frimurerkode.png

Frimuererkodens gitter med bogstaver.

Frimurerkoden er en mono-alfabetisk substitutionskode, hvor hver af alfabetets bogstaver byttes ud med et gitter-tegn. Frimurerkoden blev oprindeligt brugt af Frimurere og Rosenkreutzere så tidligt som det 18. århundrede til at kryptere deres korrespondance og interne journaler. Fordelen ved frimurerkoden er at den er nem at huske. Alt man skal bruge er blyant og papir, så kan man selv skrive gitteret op og gå igang med oversættelsen. Desværre er koden let at bryde ved at gætte tegnene eller ved at bruge frekvensanalyse. Frimurerkoden kan dog stadigvæk bruges til at kryptere dagligdagsbeskeder, da det vil kræve tid og kræfter at bryde koden manuelt.

Indholdsfortegnelse

Brug

Alfabetet skrives i en gitterstruktur, som vist i illustrationen. Hvert bogstav udskiftes med det omkringliggende gitter samt et antal prikker (0 til 2) der markerer gitternummeret. Med gitterstrukturen på illustrationen kan man f.eks. skrive teksten "Frimurerkode":

Eksempel viser hvordan teksten "Frimurerkode" oversættes med  frimurerkode

Flere ord kan adskilles af et mellemrum, som f.eks.

Eksempel på længere kodetekst

Variationer

Der findes mange forskellige variationer af frimurerkoden, hvor både gitterstrukturen og alfabetets rækkefølge ændres. En af de mest almindelige variationer tager udgangspunkt i det engelske alfabet, og ser således ud:

Variation of frimurerkoden

Men man kan både variere antallet af gitre og krydser. Derudover kan man skrive alfabetet "oppefra-og-ned", eller man kan vælge en fuldstændig tilfældig rækkefølge.

Kodebrydning

Alle kender frimurerkoden, og derfor er det virkelig let at bryde den. Man skal blot bruge en af huske-diagrammerne og vupti har man klarteksten. Rent kryptografisk er frimurerkoden altså stort set ligeså sikker, som at sende din tekst ukrypteret :(.

Man kan naturligvis lave sin egen kode, hvor tegnene er byttet rundt, eller hvor man har fundet på sine helt egne hemmelige tegn. Det gør kodebrydningen noget sværere, men ligesom Cæsarkoden og kodeordskoden, kan den brydes med direkte frekvensanalyse. Hvis man først ombytter de hemmelige tegn med alfabetets bogstaver er fremgangsmåden fuldstændig den samme som for kodeordskoden.

Aktiviteter

At lære at bruge og bryde koder er normalt noget man henligger til vinterhalvåret, så man kan bruges tiden indenfor til at fordybe sig i de tekniske detaljer. Der findes mange måder, man kan træne koderne på. Man kan øve sig i at at skrive og oversætte kodede beskeder på løb eller som en del af et patruljemøde.

På sommerlejre eller til løb, hvor flere enheder ofte er afsted, kan man skrive beskeder til de forskellige enheder med koder, som kun hver enhed forstår. Man kan f.eks. skrive morsebeskeder til ulve/minier, Frimurerkode til juniorspejdere og en mere avanceret kode til tropspejderne. Det øger spændingen ved kodebrydningen, at man véd at andre ikke kan forstå det, samt at man kan opnå en fordel/hemmelig viden, hvis man bare kan bryde en af de andres kode.

Ad puzzle lock.svg Koder og Hemmelig skrift
Begreber Chiffer, Ombytningskode,Transposition, Steganografi, Klartekst, Nøgle.
Monoalfabetiske chiffre Morsekode, Frimurerkode, A-K kode, Tigerkode, Kodeordskode, Alternativt tegnsæt, Bacons kode, Mobilkode.
Polyalfabetiske chiffre Vigenerekode
Polygrafe chiffre Playfairchiffer, To-kvadrat-chiffer, Fire-kvadrat-chiffer.
Inspiration Uløste koder, To-lås kryptering, Engangsblok, Envejskoder, Sprogkode.
Kodebrydning Kodebrydning.
Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Værktøjer