Morsekode
| Bogstav | Morse | Bogstav | Morse | Bogstav | Morse | Bogstav | Morse |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| A | · – | J | · – – – | S | · · · | Ø | – – – · |
| B | – · · · | K | – · – | T | – | Å | · – – · – |
| C | – · – · | L | · – · · | U | · · – | ||
| D | – · · | M | – – | V | · · · – | ||
| E | · | N | – · | W | · – – | ||
| F | · · – · | O | – – – | X | – · · – | ||
| G | – – · | P | · – – · | Y | – · – – | ||
| H | · · · · | Q | – – · – | Z | – – · · | ||
| I | · · | R | · – · | Æ | · – · – |
Morse-koden erstatter hvert almindeligt bogstav med en række streger og prikker. En besked oversat til morse-alfabetetet kan sendes via elektrisk telegraf, flag, lys, radio eller lyd, ved at et kort signal koder for en prik og et langt signal for en streg.
Det mest kendte morsesignal er nødråbet SOS, der oversat til morse bliver til:
| S O S | · · · / – – – / · · · // |
At øve, bruge og sende morsekode er en gammel og gennemprøvet spejderdisciplin, der blev introduceret af BP selv. Fordi tegnene i morse-alfabetet kun består af prikker og streger, er det let at at sende morsebeskeder. Du skal bare have et signal, du kan tænde og slukke for. Morsetegn kan for eksempel bankes på togskinner, sendes med en lygte eller med et spejl, der drejes i solen og så videre.
Indholdsfortegnelse |
Historie
I begyndelsen af 1836 udviklede kunsteren Samuel Morse, fysikeren Jopseph Henry og Alfred Vail en elektrisk telegraf. Telegrafen kunne sende elektriske pulser, der via en elektromagnet hos modtageren automatisk blev oversat til en serie klik. Telegrafen var særlig interessant, fordi Samuel Morse opfandt en simpel kode, så man også kunne sende tekst med en serie af korte og lange elektriske pulser.
Cooke og Wheatstone tilføjede siden et system, der via en elektromagnet oversatte de elektriske pulser til streger og prikker på en papirstrimmel. Opfindelsen af telegrafen revolutionerede den daværende kommunikation, og telegrafstationer blev opført overalt i Europa og USA.
Telegrafen spillede en afgørende rolle i den Amerikanske Borgerkrig 1861-1865, hvor Abraham Lincoln brugte størstedelen af sin tid med at koordinere Nordstaternes krigsindsats via en stadig strøm af telegrammer.
Morsekode blev senere også anvendt i radiokommunikation, hvor den gjorde det muligt at sende præcise radiobeskeder over store afstande, selv når signalet indeholdt megen støj. Mest kendt er nok det internationale nødsignal SOS (· · · / – – – / · · ·), der især sendes fra skibe i nød.
Morsenøglen
Morsenøglen er en speciel opsætning af morse-alfabetet, som gør det let at oversætte til og fra morse-kode. Morsenøglen læses ovenfra og ned, og hver hvidt felt svarer til en prik, mens hvert mørkt felt svarer til en streg.
Eksempler
Et par korte eksempler på brugen af morsenøglen.
- Bogstavet E (·) står øverst i nøglen på et hvidt felt og oversættes med en enkelt prik.
- Bogstavet N (– ·) står i anden række på morsenøglen. Går man ned fra toppen (gennem T), krydser man først et mørkt felt (en streg), før man lander på det hvide felt (prik) med N.
Udenadslære
- Hovedartikel Lær morsealfabetet udenad
Telegrafister har skullet lære morse-alfabetet udenad så de direkte kunne oversætte mellem almindelige bogstaver og morse. Selv for entuiaster som spejdere er det nogengange praktisk at lære morsealfabetet udenad, og man har så udviklet forskellige huskeremser til at memorere morsenøglen.
Hver række i morsenøglen kan for eksempel omskrives til en mere eller mindre fjollet sætning. Her er et eksempel:
- E.T. phone home
- Ikke Alle Når Målet
- SUR Whiskey. DanmarK Gir Op
- HVorFor * (ingen) LÆ På Jobbet. BMX CYkler Zætter Qinder Øde i SCHweiz
Yderligere tegn
Udover alfabetets bogstaver findes der også en række ofte benyttede tegn:
| Tegn | Morse | Tegn | Morse |
|---|---|---|---|
| 1 | · – – – – | Punktum [.] | · – · – · – |
| 2 | · · – – – | Komma [,] | – – · · – – |
| 3 | · · · – – | Spørgsmålstegn [?] | · · – – · · |
| 4 | · · · · – | Apostrof ['] | · – – – – · |
| 5 | · · · · · | Udråbstegn [!] | – · – · – – |
| 6 | – · · · · | Skråstreg [/] | – · · – · |
| 7 | – – · · · | Begynd parentes [(] | – · – – · |
| 8 | – – – · · | Begynd parentes [)] | – · – – · – |
| 9 | – – – – · | Og-tegn [&] | · – · · · |
| 0 | – – – – – |
Morsemaskine
Til let oversættelse mellem morse og almindelig tekst har SPJDR bygget en morsemaskine, der automatisk oversætter både klartekst og morsekode.
Signalering med morsekode
- Hovedartikel Signalering
Morsekode er designet til at blive sendt. Morse udgjorde grundstenen for den første pålidelige elektroniske kommunikation. Dengang blev prikker og streger sendt gennem telegrafnettet, men morse bruges også til signalering over mindre afstande. For eksempel kan man signalere manuelt med lys fra en lygte eller med signalflag.
Lær at sende og modtage morse
Du kan øve dig i at sende morse i den virtuelle telegraf på spjdr.dk/telegraf.
Der findes flere forksellige metoder til at lære at sende og modtage morse via en telegraf eller en radio. En af de mest populære er Farnsworth-metoden, hvor man øver sig på at genkende og sende tegn i normal hastighed, men med længere tid mellem hvert bogstav.
Morsekode i hverdagen
Idag har telefoner, radio, satellitter og email afløst telegrafen, og morsekode bruges hovedsageligt af spejdere, radioamatører, militæret m.m.
Fordi morsekoden er simpel at bruge og meget udbredt, bliver den ofte benyttet til at skrive eller sende små indforståede beskeder. F.eks. har ingeniørene på NASAs Jet Propulsion Laboratory indgraveret morsekoden "JPL" i hjulene på mars-roveren Curiosity så de bliver skrevet overalt, hvor robotten kører på Mars.
Aktiviteter
Relæmorse
Relæmorse handler om at sende en besked fra afsender til modtager via mindst en mellemstation. Det mest almindelige er at sende beskeden rundt om et hushjørne, så afsender og modtager ikke direkte kan se hinanden, men kun kan se mellemstationen på hushjørnet.
Hver station består af to personer, som arbejder på følgende måde:
- Afsender-station
- En person læser beskeden op i morsekode, og den anden sender beskeden via signalflag, lygter osv.
- Mellemstation
- En person aflæser den afsendte besked live, og siger den højt, så den anden person med det samme sender beskeden videre til modtageren.
- Modtager-station
- En person læser morsetegnene højt, mens den anden noterer på et papir.
Er man dygtig kan man indsætte flere mellemstationer. Hver mellemstation øger risikoen for, at beskeden sendes videre med en eller flere fejl. Derfor skal man være sikker på at fejlene er få, hvis man begiver sig ud i en opsætning med flere mellemstationer.
En måde at reducere fejlene på er at lade hver mellemstation nedskrive beskeden, og rette den for fejl inden den sendes videre. Det tager naturligvis meget længere tid, men kan være en nødvendighed, hvis man bruger mange mellemstationer.
Morsekims
 | Afsnitstump Dette afsnit er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe alle os andre ved at udvide afsnittet. |
Morsesignalering med flag
| | Afsnitstump Dette afsnit er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe alle os andre ved at udvide afsnittet. |
Morsesignalering med lygte
| | Afsnitstump Dette afsnit er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe alle os andre ved at udvide afsnittet. |
Yderligere læsning
| | Afsnitstump Dette afsnit er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe alle os andre ved at udvide afsnittet. |
 Koder og Hemmelig skrift |
|
|---|---|
| Begreber | Chiffer, Ombytningskode,Transposition, Steganografi, Klartekst, Nøgle. |
| Monoalfabetiske chiffre | Morsekode, Frimurerkode, A-K kode, Tigerkode, Kodeordskode, Alternativt tegnsæt, Bacons kode, Mobilkode. |
| Polyalfabetiske chiffre | Vigenerekode |
| Polygrafe chiffre | Playfairchiffer, To-kvadrat-chiffer, Fire-kvadrat-chiffer. |
| Inspiration | Uløste koder, To-lås kryptering, Engangsblok, Envejskoder, Sprogkode. |
| Kodebrydning | Kodebrydning, Frekvensanalyse. |
