Koder

Fra SPJDRpedia
Skift til: Navigation, Søgning
En af de ENIGMA-maskiner der blev brugt til at kryptere tyskernes beskeder under anden verdenskrig.

At skrive og bryde koder er en god gammeldaws spejderdisciplin, der udgør en af de mange grundlæggende færdigheder som BP tog med fra det britiske militær. I spejderbevægelsen arbejder man hovedsageligt med koder der kan skrives og løses i hånden. Derfor benytter man stort set kun substitutionskoder og scrambling.

Koder er også en af hjørnestenene i den brede sæt af færdigheder som spejderbevægelsen er bygget på. Kodeskrivning og løsning vejer tungt på den "intellektuelle" udvikling, samtidig med at koder har en direkte praktisk anvendelse, som er let at forstå.

Koder hænger også naturligt sammen med signalering, da signaler sendt via telegraf eller signalflag let kan opsnappes.

Indholdsfortegnelse

Historie

At skrive og opsnappe hemmelige beskeder igennem tiden haft både udenrigsmæssige og sikkerhedsmæssig politisk betydning. Den romerske kejser Julius Cæsar er kendt for den kode, han brugte til at skrive hemmelige breve,

I arkæologien har kodebrydningsteknikker været ekstremt vigtige i arbejdet med at tyde hieroglyffer og anden skrift fundet på forskellige oldtidsfund som f.eks. rosettastenen.

Udviklingen af koder og kodebrydningsteknikker især i det 20. århundrede har skubbet gevaldigt bag på udviklingen af computere og programmel. Under anden verdenskrig udviklede det britiske efterretningsvæsen en række mere og mere avancerede maskiner til at bryde tyskernes ENIGMA-kode. Maskinerne omtales ofte som de allerførste computere.

Under den kolde krig var kodebrydning også et rigtigt varmt emne. F.eks. skildrer filmen A Beautiful Mind matematisk-professoren John Nash, der bliver besat af at finde hemmelige sovjestiske koder. I dag er dankort, online-betaling, rejsekort, netbank, facebook, email, ... alle dybt afhængige af gode sikre koder, så ingen andre kan bryde koden og stjæle dine penge og din identitet. Hvis man er lidt firkantet, kan man sige at hele dit liv faktisk afhænger af koder...

Teknik

Der findes en række forskellige teknikker til at skrive koder med, og der bliver ustandseligt udviklet nye. Sålænge man er et skridt foran kodebryderne, skulle alt være sikkert...

Scrambling

Hovedartikel: Scrambling

Den simpleste kodeteknik kaldes scrambling, som er engelsk for ombytning. Vi kan starte med et let eksempel, hvor vi har ombyttet bogstaverne for at skjule vores hemmelige besked:

nettåm rednu reggil nelgøn

Prøv at løse koden, før du læser videre...

Hvis du ikke har gættet det, så skal beskeden læses fra højre mod venstre (altså baglæns). Gør du det, kan du se at "nøglen ligger under måtten".

En mere anvanceret scrambling-teknik kan give følgende kodetekst

finvanxxxaimtedrongssodldny

Her er der blevet byttet meget rundt på bogstaverne, og der står også en underlig tekst som "xxx" midt i den scramblede besked. For at bruge denne teknik, skriver man sin besked op i et gitter. Hvis der mangler nogle bogstaver for at gitteret er fyldt ud, kan man tilføje lidt tilfældige bogstaver til slutningen af beskeden (i vores tilfælde tre X'er). Derefter følger man en på forhånd aftalt vej rundt i gitteret, mens man undervejs skriver bogstaverne ned.

Den scramblede tekst ovenover kommer ud af dette scrambling-gitter:

Scrambling eksempel 1.png

Substitutionskoder

Hovedartikel: Substitutionskoder

I en substitutionskode ombytter du bogstaverne i beskeden med forskellige andre tegn eller bogstaver. I Cæsars berømte kode ombytter man bogstaverne i beskeden efter en Cæsartabel.

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å A B C D E F G H I J

Her skal A altså ombyttes med K, B med L og så videre. Når man har kodet sin besked får man altså noget mere eller mindre ulæselig skrift. Heldigvis kan man få den oprindeligt tekst frem igen, ved at læse tabellen "nedefra og op" så man udskifter K med A og så videre.

I den gamle frimurerkode udskifter man bogstaverne med forskellige tegn bestående af kasser med prikker, og i morsekode omsættes alle bogstaverne til en række af prikker og streger. Morsekoden er dog offentlig tilgængelig, og bruges hovedsageligt hvis man skal sende en besked med telegraf eller signalflag.

Envejskoder

Hovedartikel: Envejskoder

Envejskoder er koder der kun kan oversættes en vej. Det lyder måske lidt underligt, men den slags koder bruges faktisk meget ofte i dag. Når du taster en adgangskode ind på en hjemmeside bliver de ofte sendt igennem en envejskode inden den bliver gemt. Når du så vil logge ind igen, gentager hjemmesiden envejskrypteringen og sammenligner resultatet med den krypterede udgave af adgangskoden, som der tidligere er blevet gemt.

Envejskodens stærke side er netop at den kun kan oversætte en vej. Det betyder at hvis hackere ulovligt tiltvinger sig adgang til den database, hvor hjemmesiden opbevarer din adgangskode, får de kun fat i noget ubrugelig og uforståelig kode. Fordi envejskoden kun virker en vej kan hackerne ikke oversætte koden baglæns og derved få fingre i adgangskoden.

Kodebrydning

At bryde koder kan være rigtig svært. Man ved ikke hvilken kode der er brugt, hvilket alfabet der er brugt, om koden er scramblet eller om der er indsat vrøvletekst undervejs i koden.

Gætte en løsning

Hovedartikel: Gæt en løsning

For længere substitutionskoder (ombytningskoder) kan man ofte gætte sig til hvilke tegn, der koder for meget brugte bogstaver som f.eks. "E", "I", "S" og "R". Det er noget med at prøve sig frem og så vælge de løsninger der giver mest mening.

(Eksempel på vej)

Frekvensanalse

Hovedartikel: Frekvensanalyse

I det skrevne danske sprog bruges alle bogstaver ikke lige meget. Faktisk kan man lave statistik på det, og finde en typisk fordeling af bogstaver. Det mest brugte bogstav er "E", og omkring 16% af alle tekster består af bogstavet "E".

Når man løser koder, kan man udnytte fordelingen af bogstaver til sin fordel. Hvis koden altid oversætter "E" til det samme tegn (for eksempel til "O" i en A-K kode), kan man optælle antallet af hver slags bogstav i koden. Så er det meget sandsynligt at det mest skal oversættes tilbage til "E". Man kan så fortsætte med de næst-mest hyppige bogstaver, og på den måde bryde koden.

Er man blevet træt af at tælle bogstaver, kan man også benytte vores lille automatiske bogstavoptæller.

Aktiviteter

Koder hører som sagt til de spejdermæssige arvestykker, så der findes mange eksempler på gode aktiviteter der involverer kodeskrivning eller kodebrydning.

Kender du nogle gode aktiviteter må du meget gerne tilføje dem til artiklen.

Eksterne henvisninger

Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Værktøjer