Højdekurver

Billede af signaturforklaring som viser ækvidistance, bakkedal og bakketop på et 4 cm dansk topografisk kort.

Højdekurver - mere teknisk kaldet Ækvidistance-linier - er kurver tegnet på et kort, som viser højdeforskellene på kortet, imellem eksempelvis bakkedale, højdedrag, skrænter, vandkanten, bjergtoppe osv.

Kurverne kan tegnes enten som optrukne eller stiplede linier, som hver især fortæller hvor mange højdemeters forskel, der er til den forrige kurve. Højderne kan også afbildes med farver, oftest røde og brune på bakketoppe, og blå i bakkedale og ved vanddybder.

Ofte støder man i kortene på ordet Ækvidistance - som betegner hvor mange højdemeter, der er mellem hver optrukken streg - eller mellem hver optrukne og stiplede linier (skiftevis) på kortet. Informationer om ækvidistancen kan man som regel finde i signaturforklaringen i hjørnet af kortet.

Eksempel på Højdekurver på et Svensk O-løbs kort, her vises et udsnit af Söderåsen Nationalpark, skala 1:50.000, med indtegnede højdekurver over Kopparhatten - Skåne's højeste punkt, 212 moh - også kaldet Skånes Grand Canyon. Højdemålene er opmålt iht. RH-70, ækvidistance = 5 meter. I bunden af billedet ses Gillastig - DDS's spejderhytte.

Kote

Højden over middelvandstand et pågældende, bestemt sted, kalder man stedets kote. Eksempler: Koten ved strandkanten ved middelvandstand er da kote 0 (nul) - koten på Ejer Bavnehøj er 170 meter.

Meter Over Havet forkorter man ofte MOH - på engelsk ASL for Above Sea Level.

Interaktivt Højdekort

Nedenfor ses et videoklip, som på en smart måde viser hvordan højdekurver på et sandbord (terræn-bord) kan afbildes i virkeligheden.

Stub Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe alle os andre ved at udvide den.