Åndelighed
Åndelighed og religion har spillet en rolle i spejderbevæglesen lige fra begyndelsen.
Baden Powell om åndelighed
Baden Powell mente selv at det åndelige spillede en stor rolle i opdragelsen og udviklingen af unge mennesker. I den oprindelige udgave af Scouting for Boys skrev han til den engelske ungdom,
| “ | We aim for the practice of Christianity in their everyday life and dealings, and not merely the profession of theology on Sundays… | ” |
På samme måde indsatte Baden Powell også Pligten mod Gud, som en af de vigtige elementer i Spejderløftet. Senere da spejderbevægelsen havde spredt sig til det meste af verden, skiftede Baden Powells standpunkt karakter. Han mente stadig at åndelighed spillede en vigtig rolle i spejderbevæglesen, men han talte ikke længere om pligten mod en kristen Gud.
Baden Powells gravsten bærer ikke et kors eller andre religiøse symboler. Udover WOSMs og WAGGSs mærker bærer gravstenen det internationale sportegn, som betyder "er gået hjem".
Åndelighed i dansk spejderarbejde
Ændringen i Baden Powells tilgang til åndelighed afspejles i spejderbevægelsen den i dag, hvor der i takt med sekulariseringen af samfundet er opstået tvivl om, hvor vigtig åndelighed er som en del af spejderbevægelsen.
Hos KFUM-Spejderne i Danmark og Danske Baptisters Spejderkorps er der direkte forbindelse til hhv. den danske folkekirke og Baptistkirken. Det Danske Spejderkorps har en mere liberal tolkning af Pligten mod Gud med fokus på at hjælpe den enkelte spejder til at gøre sit bedste for at finde sin egen tro og have respekt for andres.
Åndelighed i internationalt spejderarbejde
Bemærk at opdeling af spejderkorps efter religiøse tilhørsforhold er ualmindelig. I de fleste lande favner den nationale spejderorganisation flere torsretninger, men også i Frankrig er korps opdelt efter trosretninger.
WOSM skriver følgende omkring Pligten mod Gud:
| “ | Under the title "Duty to God", the first of the above-mentioned principles of the Scout Movement is defined as "adherence to spiritual principles, loyalty to the religion that expresses them and acceptance of the duties resulting therefrom". Note that, by contrast to the title, the body of the text omits the word "God" to make clear that the clause also covers non-monotheistic religions, such as Hinduism, and those that do not recognize a personal God, such as Buddhism. | ” |
— WOSM Fundamental Principles
|
Forskellighederne i fortolkningen af Pligten mod Gud ses tydeligst, hvis man ser til de amerikanske Boy Scouts of America og de engelske The Scout Association in the United Kingdom.
Hos de amerikanske spejdere har man valgt en "hård" fortolkning, hvor ateister og agnostikere ikke kan være medlemmer af organisationen. BSA har dog tilladt buddistiske spejdere siden 1920, selvom de i princippet ikke tror på én Gud, og bevægelsen er også kommet under kritik på grund af sin udelukkelse af ateister og agnostikere.
De engelske spejdere har valgt en mere pragmatisk fortolkning af Pligten mod Gud. I stedet for at kræve at lederne er medlem af et anerkendt trossamfund, skal hver enkelt leder blot godkendes af deres District Commisioner. Både de engelske drenge- og pigespejdere opdaterede i 2014 deres spejderløfte. Hos Girl Guding UK lover spejdere at "være ærlige overfor sig selv og udvikle deres egen tro"[1] i stedet for, som tidligere, at "elske min Gud".
Tilsvarende tilføjede the UK Scout Association en ny udgave af løftet, hvor medlemmer lover at "gøre deres bedste for at holde spejderværdierne", snarere end at "udleve deres pligt mod Gud". Bemærk at de således har to løfter: et for ateister eller agnostikere og et andet for troende medlemmer.[2]
Henvisninger
- Læs mere i artiklen om Religion og Spejderarbejde på engelsk wikipedia.