Meta:Guide

Fra SPJDRpedia
(Omdirigeret fra Wikitext)
Ad learning by doing1.svg

Det er heldigvis ikke så svært at skrive artikler, som det ser ud. Vores vigtigste opgave er at gøre det så problemfrit som muligt at bidrage til SPJDRpedia. Derfor denne guide til at skrive artikler.

Screencast

For at få en introduktion til wikien har vi lavet en lille screencast (ca. 10 minutter) der dækker alt hvad man skal kunne for at komme i gang.

Wikitekst

Artiklerne sættes op med en speciel syntaks kaldet Wikitekst. Almindelige hjemmesider er sat op med HTML, men det er for langt og besværligt når man blot ønsker at skrive en artikel.

Alternativet er at bruge en opsætning som med Word (populært kaldet WYSIWYG), hvor man ser opsætningen direkte mens man skriver. Problemet er, at det med den slags opsætning er svært at undgå, at dokumentet går i stykker over tid. En WYSIWYG opsætning kaldet VisualEditor udvikles for tiden af Wikipedia. Vi implementerer den naturligvis, når udviklingen er nået langt nok frem.

Alternativet er "wikitekst": En forkortet syntaks til opsætning af artiklerne. Uanset hvornår VisualEditor bliver implementeret, skal man stadig have fat i wikitekst til visse formål.

Her er nogle eksempler:

Almindelig formatering

Den mest almindelige tekstformatering gør det muligt at fremhæve tekst med kursiv eller fed skrift.

Det skrives Det vises
''kursiv tekst'' kursiv tekst
'''fed tekst''' fed tekst
'''''fed og kursiv tekst''''' fed og kursiv tekst

Links

Links kan selvfølgelig både pege på andre artikler på SPJDRpedia, eller på sider udenfor wikien. Bemærk dog at synktaksen er lidt forskelligt alt efter hvad man vil.

Det skrives Det vises
[[Koder]] Koder
[[Koder|Internt link til artiklen Koder]] Internt link til artiklen Koder
[http://spejder.dk] [1]
[http://spejder.dk link til spejder.dk] link til spejder.dk

Overskrifter

Overskrifter bruges til at opdele artiklen i mindre sektioner. Overskrifterne optræder også i indholdsfortegnelsen i toppen af siden.

Det skrives Det vises
== Overskrift 2 ==

Overskrift 2

=== Overskrift 3 ===

Overskrift 3

==== Overskrift 4 ====

Overskrift 4

Lister

Lister er gode til at give en let oversigt.

Det skrives Det vises

* Jeg lover at holde spejderloven
* og hver dag gøre noget for at glæde andre

  • Jeg lover at holde spejderloven
  • og hver dag gøre noget for at glæde andre

# Jeg lover at holde spejderloven
# og hver dag gøre noget for at glæde andre

  1. Jeg lover at holde spejderloven
  2. og hver dag gøre noget for at glæde andre

Billeder

Billeder der er uploadet til SPJDRpedia eller tilgængelige på Wikimedia Commons, kan inkluderes i den side med følgende syntaks.

Det skrives Det vises
[[Billede:Morse.gif|150px]] Morse.gif
[[Billede:Morse.gif|right|150px]]
Morse.gif
[[Billede:Morse.gif|thumb|din beskrivelse]]
din beskrivelse

Historikken

I historikken kan man få en oversigt over alle tidligere udgaver af artiklen. Man kan altså ikke ved en fejl komme til at slette en artikel. Man kan også se på forskellene mellem forskellige udgaver, for at se hvad de forskellige forfattere har ændret.

Diskussionen

Hver artikel har en tilhørende diskussionsside. Her kan forfattere og andre interesserede tale om indholdet i artiklen. "Skal der være et afsnit om Brainstorming-teknikker?", "Jeg synes artiklen er for lang..." osv.

Der er almindelig skik at underskrive sig med fire tilde-tegn ~~~~, der så bliver oversat til ens brugernavn og dato. For mit vedkommende bliver det til Kim (diskussion) 3. maj 2013, 16:10 (CEST).

Hver bruger har også sin egen diskussionsside. Her kan man henvende sig til brugeren hvis man f.eks. vil sige tak, komme med forslag til en af de artikler han har skrevet eller lignende. Det er lidt en simpel udgave af en facebook-væg.

Kategorier

SPJDRpedia er organiseret i kategorier. Kategorierne er lidt løse, og man kan knytte en artikel til en kategori ved at tilføje følgende link til siden.

[[Kategori:Kategoriens Navn]]

Og det dukker så op som bjælke i bunden af siden.

Du kan læse mere om kategorier og hvordan de virker på Meta:Kategorier.

Skabeloner

Hovedartikel Skabeloner

Der findes en række skabeloner, som man kan indsætte i sine artikler. Den mest brugte skabelon er 'stub-skabelonen, som gives til alle ikke-færdige artikler.

Til at indsætte en skabelon bruger man to krøllede parenteser:

{{stub}}

Som bliver direkte oversat til:

ArtikelstumpStub
Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe alle os andre ved at udvide den.

Udover stub-skabeloner bruger man også skabeloner til at indsætte info-bokse. Du kan finde en oversigt over alle skabeloner i kategorien Kategori:Skabeloner.

Widgets

SPJDRpedia har installeret en række Widgets, som kan bruges til at indsætte video og lyd i wikien. Screencastet i toppen af denne artikel er f.eks. indsat fra YouTube med koden.

 {{#widget:YouTube|id=wLf3J8JkfZQ|width=700|height=420}}

tilsvarende findes der en widget fra Vimeo.

 {{#widget:Vimeo|id=65259270|width=700|height=420}}

Kodeord

Der findes også kodeord, der kan ændre sidens opsætning. Den eneste man har brug for er kodeordet __NOTOC__, der fjerner indholdsfortegnelsen fra siden. Husk altid at skrive de to understregninger på hver side af kodeordet.

Kom godt i gang

Husk at en stor del af spejdermetoden handler om Learning by Doing. Den letteste måde at lære at skrive artikler er ved at prøve sig frem: Man kan stort set ikke gøre noget forkert! Og ønsker man hjælp er der mange, der står klar med ekspertise i wikitekst og opsætning. Held og lykke:

spjdrpedia.dk/wiki/