Magnetisme
Magnetisme er en egenskab som de fleste materialer har i større eller mindre grad. Permanente magneter danner et magnetfelt bestemt ved magnetens nordpol og dens sydpol. Nordpoler frastøder hinanden, mens en nordpol og en sydpol tilstrækker hinanden.
Jorden har et permanent magnetfelt som du kan aflæse med dit kompas for at finde verdenshjørnerne.
Tre forskellige typer magnetisme
Der findes (i grove træk) fem forskellige former for magnetisme, men her fokuserer vi på de tre mest almindelige.
Ferromagnetisme
Ferromagnetisme er den mekanisme som gør at nogle materialer er permanente magneter eller bliver tiltrukket af andre magneter. Du kender ferromagnetisme fra for eksempel køleskabsmagneter, neodymium-magneter, kompas-nåle eller geomag™.
Jern, Kobolt, Nikkel, Neodym, Mangan og Gadolinium er gode ferromagneter, der tiltrækkes af magneter og selv kan blive permanent magnetiserede.
Paramagnetisme
Næsten alle materialer er en lille smule paramagnetiske. Når man udsætter paramagneter for et magnetfelt, bliver de selv lidt magnetiske. Modsat ferromagneter kan paramagneter ikke fastholde magnetiseringen.
Særligt stærke paramagneter kaldes for superparamagneter og de påvirkes meget stærkt af andre magnetfelter. En af de mest usædvanlige superparamagneter er ferrovæsken, der blev opfundet af Steve Papell i 1963 for NASA. Ferrovæske består af bittesmå ferromagnetiske partikler der er opløst i olie. Du kan se ferrovæskers usædvanlige egenskaber i filmen:
Diamagnetisme
Diamagnetisme er den effekt at et materiale frastødes af et ydre magnetfelt. Hvis et materiale kun giver et diamagnetisk respons, kaldes det for en diamagnet. Den stærkeste diamagnet er en superleder, hvor den diamagnetiske frastødning er så stærk, at den kan få superlederen til at svæve i luften.
En frø svæver inde i et metalrør på grund af frøens diamagnetisme.