Mål- og Rammestyring
I spejdersammenhæng bruges mål- og rammestyring hovedsageligt til at styre forskellige projekter og kurser. Filosofien bag den måde mål- og rammestyring bruges på, er at det for frivillige er mere motiverende selv at definere store dele af indholdet i projektet. Derfor specificerer korps, distrikter eller grupper kun de allervigtigste aspekter af et projekt de ønsker gennemført inden de forsøger at finde frivillige projektledere.
I denne fortolkning handler mål- og rammestyring altså om at overlade store dele af ansvaret for et projekt til dem der faktisk udfører projektet. Man blander sig altså så lidt som muligt, og vælger meget sjældent at styre detaljerne af et projekt.
Eksempel
En typisk brug af mål- og rammestyring kunne se således ud:
Et korps eller et distrikt ønsker at der afholdes to kurser i vildmarksliv. De beskriver først målet med kurserne: Deltagerne lære at klare sig i naturen, tœnde bål uden tændstikker, fange deres egen mad osv. Dernæst beskriver de rammerne for kurserne: De skal afholdes for seniorspejdere, foregå i udlandet og vare minimum 3 dage.
Denne mål- og rammebeskrivelse udsendes, og interesserede kursusledere kan så byde ind med deres planer for et sådant kursus. Udfra de indsendte bud udvælges de to bedste, og kursuslederne kan så gå i gang med at forberede og afholde kurserne.
Mål- og rammestyring i patruljearbejdet
I denne fortolkning minder mål- og rammestyring meget om spejderprincipperne om Mødet mellem børn og voksne og Børn leder børn. Ofte ønsker en leder at spejderne skal udvikle sig på et forholdsvis abstrakt niveau: For eksempel blive bedre til at samarbejde, få et godt kammeratskab eller udvikle selvstœndighed. Ved netop at lade spejderne selv definere deres projekter udfra overordnede mål og rammer (pionere, lave mad, osv.) kan man forhåbentligvis sikre motiviationen og samtidig styrke deres sammenhold, kammeratskab og selvstændighed.