Kulsøpionering
Kulsøpionering er navnet for træsløjd, hvor der bruges søm, skruer eller tovværk til at samle træet. I kulsø arbejder man ofte i grønt træ, altså frisk og utørret træ. Gennem historien har metoderne bag kulsøpionering været almindeligt kendt og en del af almindeligt håndværk for bønder og husmænd. I Sverige er der stadigt en levende tradition for at lave møbler af træ efter de gamle metoder.
Næsten alle møbler kan laves som kulsø og metoden er en god måde at anskueliggøre grundlæggende snedker-færdigheder.
Træ
Mere eller mindre alle trætyper kan bruges til kulsøpionering. Det mest normale er at benytte de forholdsvist hurtigvoksende og bløde sorter som Fyr, Gran, Birk, Navr eller Ahorn.
Til kulsø bruges ofte "Grønt Træ", som er træ der ikke er tørret. Træ som bruges af f.eks. en snedker vil have en fugtighed på omkring 8 %. Det er ikke nødvendigt ved kulsøpionering. "Grønt træ" har normalt en fugtighed på mellem 30 - 25%, hvis du skal lave pænere finish, eller høvle dit værk, skal træet være "høvlingstørt" med en fugtighed under 19 %.
Når man arbejder i grønt træ kan man lettere flække, bukke og bøje træet. Hvis alle dele af et møbel er lavet af samme trætype, med samme fugtighed, så svinder træet også relativt ens, når det tørrer. Du kan altså bygge et møbel i grønt træ og derefter lade hele møblet tørre til 19%, hvorefter du kan høvle og slibe møblet. Du kan se mere om træ og træfugtighed[1].
Hvis grønt træ tørrer for hurtigt, risikerer du at træet flækker i processen. For at mindske den risiko er det vigtigt, at du giver træet tid til at tørre langsomt. Du kan f.eks. sætte et møbel af grønt træ under et udendørs halvtag, eller i en uopvarmet bygning i et år, før at du sætter den ind i en opvarmet stue. Flækker og revner vil ofte ikke skade møblets funktion – og hvis du bare skal lave møbler til en sommerlejr, behøver du ikke at bekymre dig om at træet flækker inden lejren er slut. Træ på 3 cm, er ofte ca. et år om at tørre under halvtag.
Flækning af træ
Flækning af grene
Grene flækkes med en økse, hvor du hugger mellem knasterne i grenen. Derefter flækkes grenen mod en huggeblok.
Flækning af større grene
Lav en markering med en økse mellem 2 knaster. Bank kilen ned i markeringen. Følg revnen op med flere kiler, indtil grenen flækker.
Flækning af træstammer
Når træstammer skal flækkes, starter du med at slå en kile i enden på træstammen. Det er godt hvis du kan ramme en marvstribe eller en naturlig revne. Når kilen er slået ind i enden, skal revnen følges op med en ny kile, der udvider revnen. Dette fortsættes indtil træstammen flækker. Du bør mindst have 3 kiler for at flække en træstamme.
Kulsøsamlinger
Tapning
Bagkiling
Bundkiling
Gratning
Laskninger
Slidstapning
værktøj
Økse
Båndkniv
Sav
Kiler
Stemmejern
Sneglebor
Dolk
Stub Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe alle os andre ved at udvide den. |