Instruktionsteknik
Instruktionsteknik handler om hvordan man instruerer/underviser andre og på hvilke måde man bedst tilrettelægger instruktioner, så ens publikum får mest ud af den. Både til kurser eller almindelige spejdermøder er det vigtigt at dit budskab går så klart og direkte ind som muligt.
Hukommelsen
Som mennesker husker vi information alt efter hvordan vi har modtaget den. Generelt set husker man:
- 10% af det man læser.
- 20% af det man hører.
- 30% af det man ser.
- 70% af det man ser og hører.
- 90% af det man er aktivt involveret i.
Dette er værd at tænke på, når du planlægger din instruktion. Jo bedre du kan inddrage dit publikum, jo mere vil de huske og dermed få ud af instruktionen.
Begreber
- Grounding
- At stå ordenligt. Stil dig på begge ben med en fodsbredde mellem fødderne. Det er vigtigt du står behageligt. Lad være med at vippe vildt frem og tilbage på fødderne, det ødelægger både din egen og publikummets koncentration og ro. Du må gerne gå rundt, men sørg for at det gøres afslappet og ikke konstant.
- Placering
- Sørg for at du er placeret korrekt foran dit publikum og med den rette afstand til dem. Hav den rette afstand til dit publikum, og sørg for at stå frit og undgå at læne dig op ad vægge eller borde. Husk ikke at skygge for det, du forsøger at vise, hvis du bruger tavle eller projekter.
- Gestik
- Dine hænder og kropssprog kan være en stor hjælp til at fortælle dit budskab. Men de kan også blive forstyrrende, hvis de svæver rundt i luften konstant. Brug dem med måde: Hold dine hænder foran dig, lad være med at røre dig i ansigtet, vær opmærksom på at holde dine arme ind til kroppen, når du ikke bruger dem til at fortælle med og undgå at holde larmende eller distraherende genstande, mens du instruerer.
- Virkemidler
- Virkemidler handler om de genstande eller metoder, du kan bruge når du instruerer. Dette kan være alt fra en tavle eller projekter til reb og rafter. Det er altid værd at overveje om og hvilke virkemidler du har brug for, når du planlægger din instruktion. Hvis virkemidler ikke hjælper dit publikum til nemmere at forstå instruktions indhold, kan den skade din instruktion ved at fjerne opmærksomheden fra den.