Gilwell
Gilwell (engelsk: Wood Badge) er et kursus i ledelse for voksne spejderledere, der udbydes af en stor del af verdens spejderorganisationer. Kurset består af indendørs-undervisning krydret med udendørs-elementer.
Historie
Francis "Skipper" Gidney afholdt det første Wood Bagde-kursus på Gilwell Park i 1919 med blandt andet Baden-Powell i kursusstaben.
Gilwell-kurset særlig havde til formål at uddanne spejderledere i spejderfærdigheder.
Perler og Tørklæde
Gilwell-tørklædet er et lysebrunt tørklæde. Bag på tørklædet er en lap med MacLaren tartan for at ære William de Bois Maclaren, der donerede 10.000 engelske pund til at købe og forbedre Gilwell Park i 1919.
Ved det første Gilwell gave Baden-Powell hver kursist to træ-perler fra en lang Zulu-halskæde han havde fået i Afrika. Da perlerne efter et par kurser slap op, blev der der lavet nye perler som blev blandet med de sidste af de oprindelige perler. Det ritual blev gentaget, så man i lang tid stadig kunne være heldig at modtage en af de oprindelige perler.
Gilwell-kurser i Danmark
Både Det Danske Spejderkorps og KFUM-Spejderne i Danmark udbyder et årligt Gilwell-kursus. Nu om dage er der masser af andre tilbud til at øve spejderfærdigheder. Derfor fokuserer mange Gilwell-kurser på at bruge spejdermetoden til personlig udvikling. Der kan du blandet andet høre meget mere om i Spejderliv podcast, som har udgivet en hel serie om Gilwell:
- Gilwell 1:5 - Spejderliv har fået særlig adgang til det hemmelighedsfulde kursus
- Gilwell 2:5 - Dan lærte at lægge bøgerne fra sig og blive mere tryg i konflikter
- Gilwell 3:5 - Heidi lærte at få tingene gjort og ikke lade de negative tanker bestemme
- Gilwell 4:5 - Emma lærte at sige nej og sagde sit job op
- Gilwell 5:5 - Kursusleder Jørn Lodahl fortæller hvorfor han lærte at lave en langsplejsning
- Gilwell 6:5 - To værktøj til personlig udvikling
Tre-perle Gilwell
Der findes også en overbygning til Gilwell-kurset kaldet 3-perle Gilwell. Her modtager man efter endt kursus endnu en træperle.