Vinkelbesnøring
En vinkelbesnøring bruges til at binde to rafter sammen der mødes i en ret vinkel. Fordi vinkelbesnøringen er lettere at lære end krydsbesnøringen, bruger nogle spejdere også en vinkelbesnøring når rafterne ikke mødes i en ret vinkel. Det er naturligvis en uskik, som vi alle bør arbejde på at få udryddet.
Instruktion
- Bind et tømmerstik på den ene af rafterne.
- Bind rebet mindst tre gange rundt om de to rafter, så rebet går over den ene rafte og under den anden.
- Bind to "opstramninger" rundt om rebet "mellem rafterne". Sørg for at stramme rebet alt hvad du kan.
- Afslut med et dobbelt halvstik eller to enkelte halvstik. Sikr dig at rebet er stramt, mens du afslutter besnøringen.
Det er vigtigt, at du lægger rebet helt tæt, så der ikke er plads til, at det skrider og bliver løst på et senere tidspunkt.
Video-instruktion