Vegansk mayonnaise
Vegansk mayonnaise er mayonnaise lavet uden æggeblomme, men istedet med et vegetabilsk alternativ. Som alternativ kan der bruges sojamælk, tofu, hørfrøslim eller kartoffel.
Denne mayonnaise laves på sojamælk.
Opskrift
- 1 dl sojamælk
- 1-1,5 dl rapsolie
- 1/4 tsk karry
- 1 tsk salt
- 1 tsk sennep
- Ca. 2 tsk citronsaft
Blend alt undtagen citron i en stavblender eller pisk med piskeris. Pas på, at du ikke får for meget luft i blandingen. Tilføj citronsaft til det stivner. Tilføj evt. mere olie, hvis du vil have din mayonnaise mere stiv.