Stjernespor
Stjernespor (engelsk: Stjernespor) er sammensatte billeder af nattehimlen der viser stjernens bevægelse over himlen. Jordens rotation betyder at stjernene i løbet af natten bevæger sig i koncentriske cirkler omkring nordstjernen (Polaris).
Optagelse af stjernespor
Man kan selv optage stjernespor. Da stjernerne træder tydeligst frem, når der er så lidt lysforurening som muligt, er det vigtigt at undgå gadelamper og andet lys, der kan forstyrre optagelserne. Kan man ikke undgå lysforurening er det en fordel, hvis man kan kontrollere kameraets lukketid så man sikrer sig at stjernene stadigvæk træder tydeligt frem på billederne.
Monter et kamera på stativ og tag billeder af nattehimlen med faste mellemrum. Selv om mange kameraer kan indstilles til at automatisk at tage billederne, kan det være mere engagerende hvis spejderne selv skal huske at trykke på udløseren. Med et billede per minut er en halv times optagelser nok til at se stjernesporene tydeligt.
Det gør stjernesporene mere interessante, hvis man også kan fange f.ek.s et træ i billedet så man kan se hvordan stjernerne bevæger sig i forhold til træet, og på den måde både får forgrund og baggrund med i billedet.
Har man et spejlreflekskamera kan man begynde med indstillinger som f/2 i 30 sekunder med ISO 200 og en så bred linse som mulig.
Når optagelserne er færdige skal de sammensættes til et færdigt stjernespor. Bruger man Windows kan man benytte det udmærkede program startrails.exe, der kan downloades på startrails.de. Man kan også bruge StarStaX der findes til både Windows, Mac og Linux. Alternativt kan man sætte dem sammen i fotoredigeringsprogrammer som Adobe Photoshop, men det kræver ofte en del eksperimenteren med indstillingerne.