Skyer

Skyer består af fortættet vanddamp i atmosfæren. I Danmark har vi rigtig mange forskellige slags vejr og og forskellige slags skyer.

Skyernes former afhænger af vejret og ofte kan man "læse" vejret ved at betragte skyernes form. Helt simpelt er vejret bestemt ved nogle luftmasser der bevæger sig henover Jordens overflade:

Koldfront

Kold luft bevæger sig fremad og fortrænger varm luft. Ofte forbundet med højtryk, mindre nedbør og klar himmel.

Varmfront

Varm luft bevæger sig fremad og fortrænger kold luft. Ofte forbundet med lavtryk, mere nedbør og en overskyet himmel.

Hovedslægterne

Dansk Metereologisk Institut inddeler skyerne i 10 hovedslægter, mens den mere præcise inddeling bruger hele 27 skytyper, der også har hver deres skysombol. Her kigger vi på de ti hovedslægter og deres forbindelse med vejret.

Fjerskyer (Cirrus)

Højtliggende skyer i 5-13 km højde der består af iskrystaller. Fjerskyer er ofte meget tynde finde langstrakte strukturer der kan lede tankerne hen på lette fuglefjer.

Makrelskyer (Cirrocumulus)

Makrelskyer ligger højt i 5-13 km højder og ligner mange små halvgennemsigtige vattotter. Når der dannes flere og flere makrelskyer er det tegn på at en varmfront nærmer sig med regn og nedbør.

Slørskyer (Cirrostratus)

Tågede, uformelige, halvgennemsigtige skyer i en højde på 5-13 km. Flere slørskyer er tegn på at en varmfront nærmer sig med regn og nedbør. Slørskyer er svære at se, men kan afbøje lyset fra solen eller månen så der opstår haloer.

Lammeskyer (Altocumulus)

Bløde bølgeformede skyer i 2-7 km højde, og kan – som navnet antyder – godt lede tankerne hen på blød lammeuld. Lammeskyerne ses ofte ved både kold- og varmfronter.

Tågeskyer (Stratus)

Befinder sig i omkring 2 km højde og er tætte skyer af vanddamp. Når skyerne ligger på jorden kaldes de slet og ret tåge. Tågeskyer ses tit meget tæt på en varmfront.

Altostratus

Højereliggende tågeskyer uden nogen tydelig form, som ligger i mellem 2-7 km højde. Kan være tegn på at en varmfront nærmer sig.

Bølgeskyer (Stratocumulus)

Skyer med en klar og skarp bølget underside i mindre end 2 km højde. Bølgeskyerne dannes af opstigende vanddamp. Kan formes over opvarmet land, eller i forbindelse med varm- og koldfronte.

Blomkålsskyer (Cumulus)

Flotte, høje skyer med den karakteristiske "poppede" overside. Blomkålsskyer giver normalt ingen regn eller anden nedbør.

Nimbostratus

Store regnskyer der strækker sig over store afstande. Den slags kedelige grå skyer der kan give støt regn i mange timer og måske hele dage.

Bygeskyer (Cumulonimbus)

De højeste skyer, der når helt op til 20 km i højden. Skabes af en blomkålssky, og har tit en høj struktur der når helt op til cirrus-skyerne. Kan i forbindelse med en koldfront give torden, hagl og regn; og om vinteren kraftigt snefald.

Latin

Skyernes latinske navne henviser direkte til deres form:

• Stratus ~ spredt ud.
• Cirrus ~ krøllet.
• Nimbus ~ uvejr.
• Altus ~ høj eller dyb.
• Cumulus ~ bunke eller hob.

Kilder

• DMI har udformet en artikel om skyfamilier. Der findes også en sky-plakat, man kan skrive ud og tage med, hvis man vil identificere skyer.