Rafteforlænger
De fleste spejdere har prøvet at være den, der sendte de nye spejdere op efter rafteforlængeren, eller den der blev sendt op. Rafteforlængeren er et opfundet udtryk, der kun er et irritationsmoment for de nye, der senere finder det hyle morsomt at bruge udtrykket overfor andre spejdere. Selvom der ikke er et accepteret billede af en rafteforlænger, breder der sig dog et lille billede af et rødt/hvidt objekt.