Opbagt sovs

Fra SPJDRpedia

Opbagt sovs er en enkel måde at tykne en sovs. Alternativer er f.eks. melhjævning og emulgering.

Ideen er, at man for at undgå klumper tilsætter væsken langsomt til melet. Typisk er det nemt at blande mel og væske i en tyk grød, men det er vanskeligt i en tynd suppe. Med den gradvise proces blander man altid to substanser med omtrent samme tykhed.

Ingredienser

  • En skefuld smør (eller mindre lækkert fedtstof)
  • En spsk. mel
  • En halv liter mælk, bouillon eller anden væske.

Fremgangsmåde

  1. Smøret smeltes.
  2. Melet røres grundigt ud i det smeltede smør.
  3. Væske tilsættes over flere omgange. Altid i ca. 1-1 forhold mellem eksisterende grød og tilsat væske.
  4. Hver gang der er tilført væske, røres der indtil grøden har en jævn konsistens.

Tricks

Hvis du varmer væsken på forhånd, slipper du for at have den tykke sovs over ilden så længe. Det er smart fordi den tynde væske ikke brænder så nemt på.

Hjælp min sovs skiller!

Opbagt sovs skiller normalt ikke.

Se også