Meta:Ophavsret

Fra SPJDRpedia

Alle bidrag til SPJDRpedia er at betragte som udgivne under Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 3.0 (CC-BY-SA). Det betyder at teksten kan bruges, kopieres, modifceres og sælges på betingelse af at de oprindelige forfattere navngives og at værket også udgives under en tilsvarende licens.

Indsætter du tekst fra andre værker, bøger, udgivelser osv. skal du enten selv eje de oprindelige rettigheder til teksten eller have de oprindelige forfatteres tilladelse til at udgive værket under den frie CC-BY-SA licens.

Kreditering af forfattere (BY)

Bruger du tekster eller værker fra SPJDRpedia udgivet under CC-BY-SA, kan kreditering ske med navns nævnelse af alle forfattere. Dog kan forfattere, der kun har bidraget med små, korte rettelser eventuelt udelades.

Udgives værket digitalt kan kreditering også ske med et klart og tydeligt link tilbage til den oprindelige artikel på SPJDRpedia.

På SPJDRpedia betragtes sidehistorikken, som en direkte kreditering af alle sidens forfattere.

Del på samme vilkår (SA)

Værker baseret på artikler eller mediefiler fra SPJDRpedia, skal deles under en licens, der svarer til CC-BY-SA licensen. Ønsker du at benytte en anden licens, kan du stille spørgsmål til kravene på diskussionssiden til denne artikel.

Mediefiler

Mediefiler kan deles under flere forskellige licenser. Nogle tillader ikke kopiering af filen til anden brug, men langt hovedparten er udgivet uden ophavsret (Public domain) eller under en CC-BY-SA licens.

Lægger du mediefiler op, som ejes af andre og derfor kræver en tilladelse fra de oprindelige forfattere, bedes du sende en kopi af tilladelsen til wiki@spjdr.dk, så tilladelsen kan blive registreret og arkiveret i tilfælde af fremtidige uklarheder omkring ophavsretten til materialet.

I tilfælde af brud på ophavsretten

Opdager du materiale eller mediefiler, der ulovligt er gjort tilgængelig på SPJDRpedia, beder vi dig om at skrive til wiki@spjdr.dk, med en præcis beskrivelse af det ulovlige materiale samt (om muligt) dokumentation af ulovlighederne. Administratorer har mulighed for at fjerne både den ulovlige artikel/fil samt de ulovlige dele af dens historik.

Vær opmærksom på at ophavsretten i forbindelse med spejderarbejdet ofte ejes af medlemmer af spejderbevægelsen snarere end selve organisationen, og at privatpersonen derfor har fulde rettigheder til at frigive materialet online.