Kompleksteoretisk ledelse

Fra SPJDRpedia
Kompleksteoretisk ledelse handler om at lede bevægelse. Man kan tænke på den måde at tænke ledelse på som hvordan man man flytte en spinnende snurretop.

Kompleksteoretisk ledelse er en ledelsesform, hvor der er en vis ydmyghed overfor ledelsesopgaven. Mennesker og menneskelige relationer er utroligt komplekse; og man vil derfor aldrig kunne styre så komplekse systemer. Man kan skabe de bedst mulige forhold for patruljen eller holdet, og forsøge at hjælpe dem så godt man formår, men der er ikke én tilgang som altid kan bruges til at lede mennesker. Man taler også om at kompleksteoretisk ledelse handler om at lede bevægelse fremfor statiske former.

Metaforen om festen

Alle kender det. Hvis man vil holde en god fest, må man sørge for at festen sker i de bedst mulige rammer. Man kan pynte op, dække bord, lave lækker mad og måske sørge for noget sang og musik. Men du kan jo ikke sikre tvinge gæsterne til at nyde festen. Du kan for eksempel ikke instruere gæsterne i at have det sjovt, eller sende dem på kursus i at skabe en god stemning. Hvis du gjorde sådan, ville det snarere skabe en anspændt stemning, og en dårlig fest.

På samme måde handler kompleksteoretisk ledelse om at stille rammerne op, og så acceptere at man ikke har kontrol over det menneskelige samspil der kommer til at ske. Det betyder ikke at man skal forholde sig passivt, hvis samarbejdet ikke forløber som forventet. Man bør blot gå ydmygt til opgaven.

Metaforen om snurretoppen

En snurretop der spinder kan være metafor for bevægelse. Opfatter man den snurrende top som en fast ting, og prøver man at flytte snurretoppen, vil den ikke opføre sig som man forventer, men i stedet hvirvle afsted i en uforudsigelig retning.

På samme måde kan man ikke gribe ind i et eksisterende samarbejde uden at får store uforudsigelige konsekvenser, og det er ikke sikkert at man kan genskabe et godt team hvis de udsættes for nye omstændigheder.

Metaforen om konvektionscellen

Når vand varmes i bunden kan der ved de rette tryk og temperaturer opstå Rayleigh-Bénard konventionsceller. Her kan du se en simulation af sådan en konvektionscelle.

Konvektionscellerne er et komplekst fænomen, hvor det varme vand i bunden stiger op til overfladen, afkøles og synker ned igen. Normalt sker den process i nogle kaotiske mønstre, men under nogle bestemte omstændigheder former det opstigende varme vand og nedfaldende kolde vand afgrænsede celler som tydeligt kan ses på for eksempel væskens overfalde.


I stedet for at tænke på samarbejdet i afdelinger, udvalg, teams og bestyrelser, som en konkret ting man kan flytte rundt på, er det vigtigt at tænke på dem som bevægelser – som konvektionsceller der kun eksisterer under specifikke forudsætninger. Når samarbejdet fungerer skyldes det et komplekst sammenspil mellem mange forskellige faktorer, snarere end enkelte faktorer som ledelsesstil eller karisma.

Henvisninger og Kilder