Kajak
Roning i kajak har i en del år været brugt som en spændende og udfordrende spejderaktivitet. Rundt omkring findes der også en række spejdergrupper og centre som arbejder fast med forskellige søspejder aktiviteter, heriblandt kajak.
Kajaktyper
Indenfor kajaksporten findes der forskellige typer kajakker, de forskellige typer er konstrueret med forskellige prioriteter i konstruktionen og er målrettet forskellige former for aktiviteter og forskellige typer af ro-farvand.
Nedenfor vil forskellige karakteristika for nogle udvalgte kajaktyper blive gennemgået. Indenfor de forskellige typer er der dog stor variation fra model til model, så nedensående skal mest ses som nogle generelle retningslinjer.
Turkajak
En turkajak er primært designet til at tage afsted på dagsture og til motion. Kajakken har tit et enkelt pakrum til opbevaring af lidt udstyr og er tit udstyret med et ror. Turkajakker kan både bruges i søer, åer og på hav, men turkajakker er ikke lavet til at færdes langt fra kysten.
Kapkajak
En kapkajak er designet med hovedprioriteten at ro hurtigt og konkurrence. Kapkajakker er generelt smalle og lange i deres konstruktion og har tit ingen særskilte rum til opbevaring af udstyr. Kapkajakker er tit lavet med stor fokus på lille vægt. Kapakajakker kan være svære at holde balancen i, og egner sig generelt ikke til åbent hav med bølger.
Havkajak
En havkajak er i spejdersammenhæng nok den klart mest anvendte kajaktype. Havkajakken er den mest universelle kajak, fordi den kan bruges til at ro i mange forskellige typer af rovand (med en roer med de rette kompetencer). Havkajakken har typisk både aflukkede skot (rum) i for- og bagenden. Rummene giver mulighed for at medbringe baggage til overnatningsture. De flere skot giver også kajakken øget opdrift hvis kajakken kæntrer og giver dermed øget sikkerhed.
Havkajakken er også den eneste type af kajak oplagt til længere kryds på åbent hav.
Sikkerhed
I alle former for vandaktiviteter er sikkerheden uhyre vigtig. Flere fatale ulykker i forbindelse med vandaktiviteter (herunder særlig ulykken på Præstø Fjord i vinteren 2011), har sat øget fokus på sikkerhed i forbindelse med aktiviteter på vandet.
Sikkerheden skal selvfølgelig være i orden, særligt når man, som vi ofte gør i spejderregi, tager ansvaret for andres børn. Derfor er det kun rimeligt at stille høje krav til både arrangørenes kompetencer og de forholdsregler der bliver taget i forbindelse med vandaktiviteter. Søfartsstyrelsen har lavet en række regler som skal opfyldes i forbindelse med sejlads. Om en spejderaktivitet er juridisk omfattet af disse regler, som primært er målrettet kommerciel og institutionsmæssig-brug, afhænger af spejderaktivitetens karakter.
De forskellige spejderkorps har derudover levet deres egne regler på området:
Uddannelse
For at opnå høj sikkerhed og give spejdere nogle gode oplevelser i forbindelse kajaksejlads er det vigtigt at have nogle dygtige og kompetente undervisere. Man kan blandt andet blive en dygtig underviser i kajak igennem de anerkendte instruktøruddannelser på området.
Det anbefales kraftigt at folk, der tager ansvar for kajakaktiviter for andre i spejderregi, tager en anerkendt instruktøruddannelse, som kan være med til at sikre at alle aktiviteter forgår ansvarligt og giver gode oplevelser for alle parter.
Forskellige uddannelsessytemer
Dette afsnit vil tage sit primære afsæt i uddannelse indenfor havkajak. Indenfor andre kajakdecipliner findes der også flere forskellige uddannelsessytemer, men de vil ikke blive behandlet her.
I Danmark findes der i øjeblikket tre anerkendte systemer indenfor havkajak-uddannelse. Indenfor havkajak opdeles uddannelse normalt i niveauer indenfor egenfærdigheder og indenfor instruktørfærdigheder. De tre systemer har rigtig mange ting til fælles men også nogle forskelle. Her gennemgår vi kort de tre uddannelsessytemer indenfor egenfærdigheder og derefter de tilsvarende instruktøruddannelser.
Havkajak egenfærdigheds-uddannelser
- EPP (Euro Paddle Pass): er opstået som et samarbejde imellem kajakorganisationer i Frankrig, Irland, Storbritannien, Slovenien, Sverige, Danmark, Tyskland og Finland. I Danmark repræsenteret igennem Dansk Kano og Kajak Forbund. EPP-systemet er opbygget med færdighedsniveauer fra 1 til 5.
- DGI Havkajakroer (Dansk Gymnastik og Idrætsforbund): En standard som blev oprettet som et alternativ til EPP-systemet.
- BCU Start Award (British Canoe Union): verdens mest kendte og anerkendte uddannelsessystem inden for kajak. Der arbejdes på samarbejde således at en BCU Star Award kan meritoverføres til EPP-systemet og vice versa.
Havkajakinstruktør-uddannelser
- DKF Havkajakinstruktør: Bygger på ideen om at man for at undervise på et givent niveau (fx EPP2) skal have egenfærdigheder på EPP3 samt en instruktør 2 uddannelse.
- DGI Havkajakinstruktør: Ideen er den sammen med EPP, her er også til hvert egenfærdighedsniveau tilknyttet et tilsvarende instruktør-niveau.
- BCU Sea Kayak Coach: Er det Brittiske kajakforbunds bud på en instruktøruddannelse og har en opbygning der minder om de to tidligere nævnte, denne uddannelse er ikke så udbredt blandt danskere, men er internationalt den mest respekterede og anerkendte instruktøruddannelse.