Hitman
Hitman er en leg der leges over længere tid - for eksempel sideløbende med aktiviteterne på en lejr eller et dagsmøde.
- En spilstyrer skriver alle navnene på deltagerne op i tilfældig rækkefølge.
- Hver spiller får en lap papir med deres "mission" - altså navnet på den næste spiller i rækken. Opgaven er at "dræbe" den navngine spiller. "Drab" skal normalt ske på tomandshånd og kan ske med et prik med en fingerpistol og et hviskende "bang!".
- Når en spiller bliver dræbt, udgår han af legen, og hans drabsmand overtager nu hans mission.
- Spillet fortsætter indtil der kun er én overlevende, som udpeges til vinder!
Variationer
Man kan vælge tilfældige missioner. Alle spillerne skriver deres navn på en lap papir, blander lapperne og trækker en tilfældig mission. Her kan det godt ske at en spiller undervejs får sig selv som mission. Så må han i stedet forsøge at dræbe en tilfældig anden, og overtage hans mission.