DM i Spejder

Fra SPJDRpedia

DM i Spejder er KFUM-Spejdernes nationale spejderturnering, der afholdes hvert andet år.

Den nationale turnering LandsPatruljeKonkurrencen (LPK) var en af KFUM-Spejdernes ældste traditioner med en historie, der går helt tilbage til 1940'erne. LPK skiftede i 2004 officielt navn til DM i Spejder.

DM i Spejder består normalt af to runder. Første runder foregår i foråret lokalt på spejdercentre rundt omkring i landet, mens finalen med de bedst placerede patruljer fra første runde foregår i maj/juni på Houens Odde Spejdercenter.

Derudover er der tradition for at posterne ved DM i Spejder er tænkt ind i en overordnet temaramme. I løbet af DM i Spejders korte historie har temaerne berørt Nikola Tesla, Europa og riddere.

Patruljerne inddeles normalt i to-tre kategorier baseret på aldersfordelingen i patruljen. I både spejderpatruljer og seniorpatruljer overrækkes vinderne en vandrepokal i form af DM i Spejder standere, hvori patruljenavnet indgraveres.

Liste over DM i Spejder-turneringer

I det oprindelige kommisorium for DM i Spejder, stod det tidligere beskrevet at de samme personer ikke kunne afholde DM i Spejder to gange. Denne praksis blev dog ændret i 2010, hvor Klan Picnic afholdt DM i Spejder for anden gang.