Spejderhilsenen

Fra SPJDRpedia
(Omdirigeret fra Spejderhilsen)
Ukrainsk pigespejder fra Plast viser spejderhilsenen

Spejderhilsenen bruges som en hilsen mellem spejdere og til at vise respekt ved for eksempel flaghejsning. Spejderhilsenen formes oftets med højre hånd mod panden ved at lade tommelfingeren dække over lillefingeren mens de tre miderste finger holdes strakt. Nogle gange kan man også se hilsenen holdt ved skulderen. Spejderhilsenen er opfundet af spejderbevægelsens grundlægger Baden-Powell og bruges med små variationer af alle spejdere.

Symbolik

I spejderhåndbogen Scouting for Boys valgte Baden-Powell spejderhilsenen, som symbol på de tre dele af spejderløftet:

  1. Du skal ære Gud og Kongen,
  2. Hjælpe andre,
  3. Og lyde spejderlovens ord.

Derudover siges det at tommelfingeren der dækker over lillefingeren, symboliserer den stærke der beskytter den svage.

Ulve-hilsenen

I Danmark bruger de mindste spejdere en særlig udgave af spejderhilsenen, hvor tommelfingeren dækker over både lillefinger og ringefinger mens pegefinger og langefinger holdes strakt ud i en V-form. De to strittende finger symboliserer de to oprindelige bud i ulveløftet. Derudover kommer Baden-Powell selv med følgende forklaring på hilsenens symbolik: "Why two fingers? Well, you know what a Wolf's head looks like with two ears cocked up. It is used as the badge of the Wolf Cub. Your two fingers in the salute are the two ears of the Wolf."[1]

Henvisninger