Patrulje

Patruljen er grundenheden i alt spejderarbejde. Alle spejdere er medlem af en patrulje, en bande eller lignende. Hver patrulje har en patruljeleder og en patruljeassistent.

Spejderarbejdet er bygget op omkring samarbejdet og fællesskabet i patruljen. Det er ikke nok at være dygtig og ambitiøs, hvis man ikke formår at inspirere og engagere patruljen. Og det er relevant: overalt i vores moderne samfund kræves det at man kan samarbejde og skabe fællesskaber for at løse opgaver og problemer.

Patruljeledelse

Patruljelederen og assistenten har hovedansvaret for patruljen. Det er ofte de ældste eller mest modne spejdere der udpeges til leder eller assistent. Alt efter patruljens modenhed kan patruljeledelsen få overdraget ansvar i større eller mindre grad. Oplistet efter stigende modenhed er patruljeledelsens ansvar:

1. Patruljelederen står forrest (assistenten bagerst) når patruljen stiller op til klarmelding, flaghejsning eller lignende. Det er også patruljelederen der melder patruljen klar og melder patruljen af. Assistenten står bagerst og har overblikket over hele patruljen. Derudover bærer asssistenten ofte patruljens stander.
2. Patruljeleder og assistent deltager i månedlige stabsmøder, hvor alle patruljeledere mødes med enhedslederne og de sammen planlægger enhedens program.
3. Patruljeleder og patruljeassistent planlægger hvert fjerde møde med hjælp fra enhedslederne. Patruljemøderne styres of leder og assistent i større eller mindre grad. Møderne giver plads til at patruljen kan forfølge deres eget projekt over længere tid. Det kan f.eks. være planlægningen af en tur, et pioneringsprojekt, et mærke, en lejr eller tilsvarende.
4. Patruljeleder og assistent leder alle møderne ofte med bidrag fra resten af patruljen. De kan forberede ture, deltage i større lejre eller forberede sig til turneringer. Den fuldstændigt selvstændige patrulje er det højeste man kan opnå i spejdersammenhæng, og man når nok først til det punkt med seniorspejdere.

Patruljesærpræg

Patruljens særpræg er særligt for patruljen og er i bedste fald med til at skabe sammenhold og kampgejst.

Patruljenavn

Hver patrulje har et navn. Navnet bruges når patruljen melder til og fra. F.eks. "Glenterne melder klar".

Typisk har inspirationen været hentet hos indianere eller dyreliv. Det kan for eksempel være: Glenterne, Sortfødderne, Pawnee, Ørnene, Edderkopperne, Vikingerne eller Hjortene. Men mere utraditionelle (og fjollede) navne kan også bruges: Splat, Ædedolkene, Illuminati, Kongerne, Klip-klapperne. Det vigtigste med et navn er at medlemmerne tager navnet til sig, og bruger det til at identificere sig med patruljen.

Patruljestander

En gammel patruljestander.

I den traditionelle form, er patruljens stander en solid kæp (måske med en anderledes form) med et dekoreret læderflag sømmet fast. Alt efter patruljens ambitionsniveau kan både kæp og flag dekoreres med udskæringer, brændemærker, snore, metalinsignia eller hvad man lyster.

Patruljestanderen omtales tit som patruljens ekstra medlem.

På kurser og lejre sker det at en patrulje "straffes" for at glemme deres stander ved at bunden af standeren saves af.

Patruljeråbet

Et patruljeråb er et kort og højtklingende kampråb hvor patruljen samler gejst og ved turneringer forsøger at "psyke" de andre deltagende patruljer. Jo mere slagkraft og jo bedre tekst, desto mere gejst kan råbet skabe. Eksempler på patrulejråb:

• "Hvem er vi? PAWNEE!"
• ...