Båltænding

Fra SPJDRpedia
Skift til: Navigation, Søgning
Bål

Hvordan man laver ild er en af menneskehedens første og største opdagelser. At skabe ild er en ædel og skattet kunst. Det er også en færdighed, som det kræver dygtighed, øvelse og tålmodighed at mestre.

Indholdsfortegnelse

Forberedelse

Sørg for at have aviser, blår, savspåner eller stearinbobmer klar til fange de magiske gløder, når det endelig lykkes at frembringe dem. Sørg også for at have hugget noget pindebrænde på forhånd, og nogle lidt større stykker brænde så ilden ikke dør med det samme.

Ildtænding

Bare at skabe ild, kan være en udfordring alt efter omstændighederne. Den absolut letteste metode, er naturligvis at stryge en tændstik eller tænde en lighter. Men er tændstikkerne våde og lighteren løbet tør for gas, så kan andre metoder tages i brug:

1. Stål og Flint

Ved at slå flint mod stål (oftest i form af en metal-fil) udvikles der gnister. Gnisterne fanges i letantændeligt materiale (ofte blår), hvor man kan holde gløderne i live ved forsigtigt at blæse luft henover dem.

2. Kunstigt ildstål

Et ildstål (eng. firesteel) består af special-fremstillede materialer som f.eks. ferrocerium, der afgiver 3000° varme gnister, når de slås mod en skarp kant. Kunstige ildstål benyttes i dag blandt andet af militæret.

3. Ildbor

At fremmane ild udelukkende med et ildbor er en svær opgave, som kræver øvelse at mestre. Princippet er ret enkelt. En rundet pind (boret) presses mod et letantændeligt materiale (blår, ved eller tørret mos) samtidig med at pinden drejes konstant. Friktionen mellem pind og mos udvikler varme, der under de rette omstændigheder tænder ild i mosset.

Normalt kan prinden drejes mellem håndfladerne eller ved hjælp af en bue. Er man specielt doven, kan pinden også monteres på enden af en batteridrevet boremaskine.

Det kan være en fordel at bore en lille fordybing i et stykke træ med lav brændeværdi. Læg så blåret ned omkring fordybningen og pres boret mod hullet mens der drejes. Pw den måde forhindrer du at boret skrider ud undervejs.

Den tyske kunstner Helmut Smit satte sig for at tænde et bål med sit eget sammensatte IKEA-produkt: FLAMMA. Se resultatet af anstrangelserne i følgende video:

4. Amerikanske Ildtændere

En Amerikansk Ildtænder.

En Amerikansk Ildtænder er ikke andet en et stykke flækket træ, hugget til ca 3x3 cm størrelse, som på alle kanter hugges let med en økse, så der fremkommer en række indhak. De skaber sammen en større overflade, som ilden lettere kan få fat i.

Båltænding

Al båltænding begynder med en gnist. Gnisten tænder ild i tyndt træ, papir eller noget andet med en meget lav brændeværdi. Den spæde flamme skal så tænde ild i noget lidt større, som for eksempel kviste, pindebrænde, stearinbomber eller ildtændere. Når ilden har fået ordenligt fat kan man forsøge at få ild i stadig større stykker brænde, indtil bålet lystigt brænder.

For at brænde skal ilden bruge ilt. Derfor kan man give bålet kunstigt åndedræt ved at vifte luft ind i flammerne eller ved at lade vinden suse igennem bålet. Pas selvfølgelig på at du ikke blæser flammerne helt ud.

Det er en svær balancegang at tænde bål, og man skal hele tiden overveje om der skal mere brænde på eller der skal viftes mere og kraftigere. Kun ved at lade ilden vokse i det rette tempo sikrer man at bålet bliver tændt.

Båltænding er altså en slags domino-effekt, hvor et mindre stykke brænde med en mindre brændeværdi kan sætte ild til et lidt større stykke med en højere brændeværdi.

Båltyper

Hovedartikel: Båltyper

De fleste bål startes op med universal-bålet kaldet Pyramidebål.

Pyramidebål

Pyramidebål.

Denne type bål udmærker sig ved at ilden hurtigt har kontakt til de små kviste, grene og flækkede stykker træ, som er sat op i en pyramide rundt om det let-andtændelige materiale (avispapir, stearinbomber osv.). - en række kviste, flækkede små træstykker, tørre pinde, smågrene og lign. som sættes op i en pyramide rundt om noget let brændbart materiale; oftest avispapir, toiletrulle / køkkenrulle, stearinbomber, sprittablet eller lign. Pindene kan stilles op så de hviler som et korthus, eller de kan med fordel trykkes let ned i jorden; så står de selv op i pyramiden

Mens bålet bygges op, kan man forme det til en af flere båltyper. Er du sulten og vil lave mad, kan man bygge en jægerild, hvor gryden kan stilles på to tykke kævler. Er man mere til hygge, er et stjernebål at foretrække; mens et pagodebål er det ultimative lejrbål.

Jægerild

Jægerild.

Jægerild. To større kævler udgør en slags vindtunnel, som sættes op med den bredeste åbning mod vindretningen, og hjælper med at puste til ilden / gløderne og holde bålet i gang. Samtidig virker kævlerne som reflektor for strålevarmen og holder varmen inde i bålet. Jo større kævler; desto mere effektivt er tunnel-effekten og reflektionen af strålevarme, men desto sværere er kævlerne at få ild på.

Pagodebål

Pagodebål

Pagodebålet er super godt til de meget synlige, store lejrbål, til korpslejre, store sommerlejre mm. hvor bålet skal tage sig stort og flot ud. Det kræver at man har træ-kævler af en rimelig størrelse til rådighed - altså at de er lange og rimeligt tykke. Bålet startes i midten med et mindre pyramidebål - og bygges så stort med kævlerne udenpå og rundt om som vist på billedet.

Stjernebål

Stjernebål

Stjernebål - ikke godt bål at starte op med, men når man har gode gløder og høj varme i midten af bålet, kan store kævler med fordel rykkes ind mod midten gradvist, og udforme et Stjernebål.

Finsk ild

Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Værktøjer