Brændværdi

Fra SPJDRpedia
(Omdirigeret fra Brændeværdi)
Skift til: Navigation, Søgning

Brændværdi eller Brændeværdi handler for spejdere om hvordan forskellige stykker træ brænder. Især når man skal lave mad over bål er det vigtigt at kunne holde bålet ved lige, og sikre en jævn temperatur i gryden.

Træsort Hårdhed Brændeværdi Anvendelse
Fyr og Gran Blødt Brænder hurtigt Optænding
Birk Blødt Brænder også hurtigt Optænding
Ahorn og Poppel Mellem Brænder udmærket. Mellemvare
Eg og Bøg Hårdt Brænder længe og giver gode gløder. Madlavning og lange bål

Spejdernes udgave af ordet "brændeværdi" har ikke meget at gøre med den kemiske brændværdi. Brændeværdien – der er vigtig for at holde et bål i gang – afhænger nemlig kun af træets tæthed. Jo hårdere træ, jo bedre brændeværdi.

Kemisk brændværdi

Når noget brænder reagerer det med ilt i luften og frigiver varme. Når for eksempel hydrogen, H, brænder, så reagerer det med ilt O2 og danner vand H2O. Når træ brænder, er det kulstof, C, i træet, der reagerer med ilt og danner carbondioxid CO2.

Brændværdien er den varme, der frigives ved fuldstændig forbrænding. Den frigivne varme eller energi opgives normalt i Mega-Joule (MJ = millioner joule) per kilo (kg) forbrændt stof. Ved den nedre brændværdi taler man om hvor meget energi der frigives, hvis alt det vand der dannes i forbrændingen skal frigives som damp.

Dette er en ufuldstændig liste over nedre brændværdier[1].

Brændsel Brændværdi
(MJ/kg)
Fyr (tørt) 14,7
Fyr (frisk) 11,14
Bøg (tørt) 14,2
Bøg (frisk) 12,8
Benzin 42,7
Petroleum 43,5
Hydrogen (brint) 120

Som det ses af tabellen har alle træsorter rundt regnet samme kemiske brændværdi per kilo træ. Du ved sikkert at fyrretræ er et ret luftigt materiale, mens bøg og egetræ er mere tæt og solidt. Tager du to lige store stykke fyrrebrænde og egebrænde vil fyrretræet veje noget mindre end egetræet. Derfor er der også mindre varme i et stykke fyrrebrænde når vi sammenligner det med et godt stykke egebrænde.

Derfor afhænger spejder-brændeværdien hovedageligt af tætheden på træet. Jo tættere træ, jo længere tid brænder det, jo højere temperatur kan man opnå og så får man også en højere spejder-brændværdi.

Jo tættere materialet er, jo sværere er det også at få ild i. Træet skal have en vis temperatur, før det afgiver nok kulstof til at holde en ild i gang. Et tæt materiale kan absorbere meget mere energi, før den når denne temperatur sammenlignet med et luftigt materiale. Man siger at det tætte materiale har en meget højere varmekoefficient.

Fra tabellen kan man også forstå hvorfor petroleum er meget brugt på vandreture, hikes, kanoture osv. Fordi den kemiske brændværdi er så meget højere skal man slæbe på meget mindre petroleum end hvis man skulle have samme mængde varme med i form af brænde.

Kildehenvisninger

  1. http://www.natlex.dk/burnvalues.html
Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Værktøjer