Stormkøkken

Fra SPJDRpedia
Skift til: Navigation, Søgning
En trangia i brug

Et stormkøkken er en kompakt og let-transportabel type kogegrej.

Et af de mest benyttede typer stormkøkken i spejdersammenhæng er Trangia, men der findes mange andre producenter og udgaver, fx Primus og Jetboil.

Indholdsfortegnelse

Brændstoftyper

Normalt bruger man sprit eller gas som brændstof i stormkøkkenet.

Sprit er til at finde de fleste steder, uanset hvor du er og det er væsenligt billigere end gas. Sprit kan desuden blandes op med vand for at gøre forbrændingen renere, og på den måde mindske mængden af sod, der sætter sig på dit kogegrej.

Gas som regel et sikrere alternativ, da det er let at styre brændstoftilførslen, og afbryde den hvis noget går galt. De mest almindelige gasblandinger til stormkøkkener brænder desuden helt rent, hvilket gør at de ikke soder, som der er tilfældet med sprit.


Der findes flere tests på nettet der sammenligner forskellige brændstoftyper, en af de mere omfattende af disse kan findes her: aye.dk/multifuel/.

Multifuel brænder

For friluftsentusiaster er multifuel brændere et populært alternativ til de mere almindelige typer stormkøkken. Den primære fordel ved denne type brændere er at de, som navnet antyder, kan benyttes med en lang række forskellige brændstoftyper, så som gas, diesel, pentrolum, benzin og lign. væsker. Multifuel brændere består normalt af en fod, der indholder selve brænderen og som man kan placere sine gryder ovenpå.

Brænderne er mere komplicerede at benytte, men kan tilgengæld brænde væsker med højere brændværdi end sprit, og derved varme bedre.

Sikkerhed

For at kunne bruge dit stormkøkken sikkert er det vigtigt at overholde en række sikkerhedsregler.

Underlag

Sørg for at dit stormkøkken eller multifuel brænder står solidt, der hvor du har placeret det.

Sprit

Sørg for at der ikke kommer sprit andre steder end i brænderen, når du hælder det op. Hvis brænderen løber tør for sprit inden du er færdig med at benytte den, er det yderst vigtigt at du ikke hælder mere sprit i brænderen før den er kold. Hvis du forsøger at hælde sprit i brænderen, mens den stadig er varm, er der chance for at den selvantænder, og hvis der går ild i spritflasken kan du og andre omkring dig komme slemt til skade. Sørg for at sætte et tæt låg på brænderen eller tøm resterende sprit fra den, når den ikke skal bruges længere.

Gas

Sørg for at gasbeholderen sat rigtigt på brænderen, så der ikke kommer gas ud andre steder end hvor det er tiltænkt. Når du åbner for gassen er det vigtigt du er klar til at antænde gassen med det samme. Gas er tungere end luft, bliver det hængende i luften omkring dig, og kan derfor antænde som en ildkugle, hvis der er blevet lukket for meget gas ud. Hvis man er uerfaren, kan man med fordel være to personer om det, så den ene åbner for gassen, og den anden antænder. Hvis du ikke får antændt gassen med det samme, er det bedste at vente et øjeblik, så det kan drive væk, inden du forsøger at antænde brænderen igen.

Hvis du laver mad ved lav varme, og derfor har skruet helt ned for gastilførslen, er det desuden vigtigt at være opmærksom på at flammen nemt kan gå ud. Hvis det sker lukker brændere stadig gas ud og her er det vigtigt (som nævnt ovenfor) at slukke helt for gassen og vente et øjeblik inden man tænder for brænderen igen.

Opbevaring

Sørg for at opbevare dit brændstof sikkert, når det ikke er i brug og lad ikke mindreårige lege med det.

Henvisninger

Byg dit eget stormkøkken

Stormkøkken - Trangia aktivitets oplæg

Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Værktøjer