Solsystemet

Fra SPJDRpedia
Størrelsen på Solen og planeterne set i forhold til hinanden. Jorden kan ses som en lille prik i bunden af billedet.

Solsystemet består af Solen og de planeter, dværgplaneter, asteroider, kometer, kentaurer, plasma, og kosmisk støv der er i kredsløb om Solen. Man mener at Solsystemet er dannet af en enorm gassky der kollapsede for omkring 4,6 milliarder år siden.

Størrelsesforholdene i solsystemet er fuldstændig uforståelige. Vores velkendte Jord er godt 12.700 km i diameter; men Solen er enorm med en diameter på omkring 700.000 km. Var Jorden en tennisbold, ville Solen være ligeså høj som Rundetårn.

Men selvom Solen, Jupiter og Saturn er virkelig store, er de spredt meget tyndt ud i solsystemet, der for det meste består af ingenting. Fra Solen og til Kuiperbæltet er der mindst 4,5 milliarder kilometer (!). Det er så langt at det tager lyset (med en fart på 300.000 km/s) lidt over 4 timer at rejse den afstand.

Indre solsystem

Merkur

Merkur dækket af meteorkratere.

Merkur er den planet der kredser tættest på Solen, og samtidig er den også er solsystemets mindste planet med en diameter på omkring 5.000 kilometer. Solens nærhed skaber også store temperatursvinginger ved ækvator med −173 °C om natten til 427 °C om dagen.

Merkur har ingen vulkansk aktivitet og dens overflade er – ligesom Månens – dækket af kratere fra meteornedslag.

Merkur er blevet besøgt af to rummisioner, Mariner 10 i 1970'erne og MESSENGER fra 2004, der stadig er i kredsløb om planeten.

Diameter 4.879 km
Dag 58-59 timer.
Omløbstid om Solen 88 jorddøgn.
Afstand til Solen 46 - 70 millioner km.

Venus

Venus dækket af svovlsyre-skyer.

Venus er den anden planet fra Solen. Venus er på størrelse med Jorden og kaldes ofte for Jordens søsterplanet. Modsat alle de andre planeter roterer den ganske langsomt med uret (set fra Jordens nordpol). Overfladen er dækket af skyer og tidligere håbede man at der under skydækket kunne findes en overflade tilsvarende Jordens — med gode muligheder for liv.

Observationer i begyndelsen af det 20. århundrede og rum-missioner i slutningen af d. 20. århundrede har afsløret at skyerne består af svovlsyre, og at de skaber en kraftig drivhuseffekt, der giver Venus en meget varm overflade på omkring 450 °C ved et tryk på 92 atmosfære. Tidligere har Venus måske haft oceaner, men i dag er hele planeten en stor, gold og ubeboelig ørken.

Under sit kredsløb kan Venus bevæge sig ind imellem Solen og Jorden. Fra Jorden kan Venus så ses som en lille mørk skive foran Solen. Den næste Venus-passage sker 10.-11. december i år 2117.

Diameter 12.092 km.
Dag 243 jorddøgn.
Omløbstid om Solen 224,7 jorddøgn.
Afstand til Solen ca. 110 millioner km.

Jorden

Jorden
Læs mere i artiklen om Jorden.

Jorden er den tredje planet fra solen. Jorden blev dannet for omkring 4,5 milliarder år siden. Jordens rotationsakse er drejet 23.4° i forhold til Solen, hvilket under bevægelsen rundt om Solen skaber årstiderne.

Månen er Jordens eneste naturlige satellit med en omløbstid på en måned. Månens tyngdekraft påvirker havene på Jorden og skaber tidevandet.

Diameter 12.742 km.
Dag 1 jorddøgn.
Omløbstid om Solen 365,25 jorddøgn.
Afstand til Solen ca. 150 millioner km.

Mars

Mars

Mars kaldes også den røde planet, selvom den i virkeligheden er gullig. NASA har sendt tre missioner til Mars, hvor de har fundet is under støvet på Mars' overflade. Det tyske rumforskningscenter har opdaget at lav kan overleve under Mars-lignende forhold; og flere har spekuleret på om man kan finde spor af liv på planeten.

Mars' atmosfære består mest af carbondioxid (CO2), men er ikke beskyttet for solvinden af en magnetosfære. Derfor er overfladetrykket kun på 0.6% af Jordens.

Mars har (ligesom Jorden) årstider med vintre ned til −143 °C ved polerne og somre helt op til 35 °C ved ækvator.

Diameter 6779 km.
Dag 1,02 jorddøgn
Omløbstid om Solen 687 jorddøgn.
Afstand til Solen ca. 230 millioner km.

Asteroidebæltet

Et bælte af asteroider og mindre planeter der ligger spredt ud i et bælte mellem Mars og Jupiter. Dværgplaneten Ceres er med en diameter 950 km det største himmellegeme i asteroidebæltet.

Under dannelsen af solsystemet forhindrede tyngdekraften fra gaskæmpen Jupiter asteroidebæltet i at samle sig til en planet.

Ydre solssystem

Jupiter

Jupiter

Den største planet i hele solsystemet med en diameter på en tiendedel af Solens. Jupiter er en gaskæmpe og har altså ikke en veldefineret overflade, men massetætheden bliver gradvist større jo tættere man kommer på planeten. Jupiter er dækket af ammoniak-skyer. De brune aftegninger man kan se på Jupiter skyldes opstigende stoffer, som bliver brunlige når de udsættes for ultraviolet lys.

Jupiter har i alt 67 naturlige satelitter. De fire største måner — Io, Europa, Ganymede og Callisto — kan ses fra Jorden med en kikkert og kaldes også for Galileiske måner, fordi de blevet opdaget af Galileo Galilei i 1610.

Diameter 139822 km.
Dag ca. 399 jorddøgn
Omløbstid om Solen 11,9 år.
Afstand til Solen ca. 778 millioner km.

Saturn

Kendetegnet ved den karakteriske ring. Saturn har 7 satelitter, hvor Europa måske er den mest kendte med sin atmosfære af methan.

Omløbstid om Solen: 30 år.

Saturn during Equinox.jpg

Uranus

Et andet himmellegeme har væltet Uranus der nu triller rundt på siden; og den har derfor ikke dag og nat som de fleste andre planeter.

Omløbstid om Solen: 84 år.

Uranus.jpg

Neptun

Omløbstid om Solen: 165 år.

Neptune.jpg

Kuiper-bæltet

Dværgplaneten Pluto er den største planet i Kuiperbæltet.