Snigning

Fra SPJDRpedia
Skift til: Navigation, Søgning

Snigning handler om at bevæge sig gennem terrænet uden at blive set. Det er vigtigt at være stille og for alt i verden undgå at tiltrække sig opmærksomhed.

Snigning kan bruges til mange sjove lege, f.eks. Snigeløb og Smuglerløb.

Indholdsfortegnelse

Teknik

Hvordan man sniger sig bedst afhænger meget af terræntypen, man bevæger sig i.

Bevoksning eller bebyggelse

Sniger du dig gennem et bevokset eller bebygget område kan du let skjule dig bag træer, buske eller huse. Det bedste er at undgå enlige træer eller enligtstående huse, da de ofte trækker ekstra opmærksomhed til sig.

Det bedste skjul finder du blandt flere tætliggende terrængenstande af samme type. Igen bør du undgå at snige dig i kanten af an klynge terrængenstande, da øjnene automatisk søger mod kanter og silhuetter.

Den bedste måde at forstå, hvor godt forskellige terrængenstande skjuler dig er ved selv at observere det relevante sted.

Belysning

Du er meget synlig når du befinder dig i et belyst område. Specielt hvis dit tøj giver genskin i stærkt lys, kan du ses meget langt væk. Snig dig i områder med skygge og undgå steder med stærkt solskin.

Baggrund

Når du sniger dig, så tænk altid på din baggrund. Det bedste er hvis du falder i ét med din baggrund. For det første skal dit omrids være svært at se.

Bevægelse

Når du står stille mellem dine snignings-ryk, er det vigtigt at holde sig så stille som muligt. Hvis du skal bevæge dig er langsomme og forsigtige bevægelser sværere at se, end hurtige og pludselige ryk. Hvis du bevæger dig op og ned, er det sværere at se dig, end hvis du bevæger dig sidelæns.

Når du sniger dig fra sted til sted, kan du undgå at sætte tydelige spor, hvis du sniger dig langs terrænlinjer eller -genstande.

Husk også at vinden kan bære lyde med sig, så du skal være stille især hvis du sniger dig i medvind, hvor dine bevægelser kan høres langt foran dig.

Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Værktøjer