Græs

Fra SPJDRpedia
Skift til: Navigation, Søgning

Det er nok den mest almindelige plante. Alle kender græs. Det er grønt. Hvad mere er der at sige om det? En hel del. For græs er ikke bare græs.

Græs dækker både det græs du kender fra haven, men også korn som hvede, byg, rug og havre er en slags græs; bambus, ris, majs, sukkerrør og siv er græssser. Tagrør er med sine 4 meter Danmarks højeste græs.

Alle blomsterplanter er enten enkimbladede eller tokimbladede. Når græs spirer, begynder det med et blad. Derfor er alle slags græs enkimbladede planter. Græs har en stængel (strået), der er hul, undtagen ved nogle små fortykninger kaldet knæ. Fra knæene vokser græssets blade ud, og det er også fra knæene at stænglen vokser i højden. Hvis du tager et græs, kan du ofte se en lille hvid hinde, der hvor bladet sidder fast til stænglen. Hinden er ofte forskellig på de forskellige typer græs, og kan bruges til at kende dem fra hinanden.

Blomsterne er små og undseelige, og de bestøves kun med hjælp fra vinden. Går du i en rugmark om foråret kan du være heldig at se blomsterstøvet ligge som en svag dis over marken. Så siger man at rugen "drær".

Frugterne, eller frøene er små, indkapslet i en avne og båret i rækker på det yderste af stænglen. Græsser er de planter der bidrager absolut mest til den mad vi mennesker spiser.

Selve ordet "græs" stammer fra det indoeuropæiske ord "ghre", som betyder at gro eller spire. Derfra kommer også ordet "grønt" (det der gror, er jo tit grønt) og "gran".

Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Værktøjer