Bålsnacks

Fra SPJDRpedia
Skift til: Navigation, Søgning
Intet kan som bålsnacks sætte prikken over i'et når det gælder god bålhygg .:)

Der findes intet så hyggeligt som en aften i lejbålets skær. Især ikke det krydres med en lille bålsnack. ristet omhyggeligt over de varme gløder.

Snobrød

En klassisk nærmest ikonisk spejdersnack, der kan varieres i det uendelige. Til en patrulje på seks skal du bruge:

  • Et bål og seks snobrødspidne.
  • En skål, en ske og et klæde.
  • 25 g gær
  • 3 dl vand
  • 1 tsk salt
  • 500 g mel
  • Fyld som f.eks. marmelade, pølser eller lignende

Følg dernæst følgende fremgangsmåde:

  1. Rør gæren ud i det lunkne vand.
  2. Tilsæt melet og ælt dejen med ske, og senere med hænderne.
  3. Dæk dejen til med et viskestykke, og lad den hæve på et lunt sted i 30 minutter.
  4. Afbark snobrødspinden i den ene ende.
  5. Tag en klump af dejen og rul det til en lang pølse, og sno pølsen om enden af snobrødspinden.
  6. Bag snobrødet over bålets gløder i ca. 15 minutter. Flammer gør brødet sort. Sørg for at dreje brødet jævnligt.

Når du tror brødet er færdigt, kan du banke på det. HVis det lyder hult er snobrødet færdigt. Du kan også forsøge at tage snobrødet af pinden. Hvis brødet sidder fast er brødet ikke færdig endnu, men slipper det let er brødet klar til at blive spist.

Fyld snobrøddet med marmelade, en varm pølse eller lignende.

Indbagt asparges med rejer

Indbagt asparges over bå.l

Til denne fornyelse af snobrøddet skal du bruge:

  • En snobrødspind
  • En frisk asparges
  • ca. 10 rejer
  • Et stykke butterdej købt færdigt.

Læg aspargesen langs snobrødspinden. Tag en stribe af butterdejspladen og vikl det om aspargesen, mens du undervejs fylder rejer ind. Sørg for at trykke butterdejen godt sammen så den ikke slipper under bagningen.

Bag dette alternative snobrød over bålet i ca. 10 minutter. Det er vigtigt at du vender brødet jævnligt. Når butterdejen er dejlig sprød kan brødet spises.

Dadler i bacon

Daddel svøbt i bacon stegt over bålets gløder

Til denne simple bålsnack skal du bruge en spids pind, dadler og bacon. Fjern stenen fra en daddel og svøb den i et stykke bacon. Spid dadlen på pinden og rist over gløderne til baconen er sprød. Lad gerne dadlerne køle lidt af inden de bliver sat til livs.

Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Værktøjer