Vandfast papir

Fra SPJDRpedia
Skift til: Navigation, Søgning

Vandfast papir er slidstærkt papir, der ikke smuldrer i regnvejr. Man kan printe på vandfast papir med en vandfast blæk - f.eks. med en laserprinter.

Det er især en fordel at trykke orienteringsløbs-kort eller lejrbøger på vandfast papir. På den måde risikerer man ikke at kortet forsvinder under et løb eller en lejr.

Man kan bruge flere forskellige materialer som vandfast papir:

Indholdsfortegnelse

Stenpapir

Stenpapir er lavet af knust kalksten der bindes sammen af polyethylen. Papiret er blødt og vandtæt. Man kan skrive på det og det kan holde til at blive vådt.

Pris

Det er svært at købe stenpapir i Danmark, men kan bestille plakater, visitkort og lignende trykt på stenpapir hos stenpapir.dk.

Nevertear™

Der findes andre ligende produkter som f.eks. Nevertear™ fra Xerox. Nevertear er lavet af en polyesterfilm, og er således egentlig en plastic, men opfører sig ligesom papir; man kan printe på det i en laserprinter, skrive på det, osv.

Nevertear er ekstremt slidstærkt og modstandsdygtigt overfor fugt, vand, sne, hårdt spejderarbejde, jord, slid. Man kan næsten ikke rive Nevertear itu, det opløses ikke i vand (vi har testet det ved at printe et kort på det, skrive på det med blyant og kuglepen for derefter at lægge det under vand i 1½ uge, trampet på det, gravet det ned, hevet i det, slået på det, og det vil næsten ikke gå i stykker). Papiret anvendes eksempelvis til at printe Natpas og løbskort til Nathejk

Pris

Nevertear sælges hos Lomax.dk for omkring 3,50 kr pr. A4 ark. Det fåes også i A3 ark til ca. 7,60 kr. pr ark.

Filmovertrukkent papir

Der findes flere forskellige slags vandfast papir, som består af almindeligt papir overtrukket med en plastic-coating, som du både kan printe og skrive på med en blyant.

Pris

Det letteste tilgængelige mærke er "Rite in the Rain", der kan kan købes for lidt under 2 kr. pr. A4 ark.

Lamineret papir

Som et alternativ kan man vælge at laminere almindeligt papir, efter at man har trykt på det med vandfast blæk. Lamineret papir har dog en række ulemper: det kan ikke foldes, og det krøller hvis det bliver vådt og tørrer gentagne gange. Derudover kræver det en maskine for at laminere papiret.

Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Værktøjer