Råbåndsknob

Fra SPJDRpedia
Skift til: Navigation, Søgning
Ad trefoil knot.svg Råbåndsknob
Raabaandsknob.jpg

Råbåndsknobet er det arketypiske spejderknob. Det er simpelt at lære og anvende, og er derfor råbåndsknobet et af de første knob, som mange spejdere lærer at binde. Råbåndsknobet bruges til at forene to lige tykke stykker reb. Hvis rebet er for stift eller glat (f.eks. nylonreb), bør de to løse tampe i råbåndsknobet sikres til deres faste partner med et overhåndsknob.

Til at forene to ikke lige tykke stykker tov kan man bruge et flagknob.

Instruktion

  1. Ovenpå en enkeltknude bindes en "omvendt" enkeltknude, således at man ender med råbåndsknobets to karakteristiske sammenlåste løkker.
  2. Råbåndsknobets to løse ender kan sikres med et overhåndsknob om deres faste partner.

Instruktion i billeder

Instruktion på video

Anvendelse

Som sagt bruges råbåndsknobet til at forene to lige tykke stykker tov. Det er let at binde og let at løsne igen. På nylonreb skal de løse tampe på råbåndsknobet sikres med overhåndsknob om deres faste partner, da knobet ellers let kan gå op igen.

I militæret bruges råbåndsknobet f.eks. til at forlænge lunter til bombedetonatorer.

Variationer

En kællingeknude er et "forkert" bundet råbåndsknob. Kællingeknuden kan godt være ligeså stærk som råbåndsknobet, men er meget sværere at løse. Er man doven, siges det, at tre enkeltknuder bundet ovenpå hinanden er en mindst ligeså stærk knude som et råbåndsknob.

Et tyveknob er et råbåndsknob, hvor de to løse ender stikker ud på hver sin side af rebet. Tyveknobet er mest en sjov kuriositet uden nogen praktisk anvendelse.

Et tyvlingeknob er en kombination af et tyveknob og en kælingeknude. Den er mest kendt for at være virkelig god til at gå op.

Forslag til aktiviteter

Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Værktøjer