Ophavsret

Fra SPJDRpedia

Ophavsret lyder måske tørt og kedeligt, men denne del af lovgivningen spiller en stadig større rolle for almindelige borgere, når de bevæger sig rundt på nettet trykker og trykker Ctrl+C.

Populært sagt, sikrer ophavsretten at en forfatter, der har udgivet et værk, selv har alle rettighederne til at kopiere, sælge og omforme værket. Selvom værket er bekyttet af ophavsretten, er den bagvedliggende ide det ikke. Kopiering er altså forbudt, men inspiration er fuldt tilladt.

En forfatter kan rent juridisk videregive sin ophavsret ved at skrive under på en kontrakt. Det sker ofte i forbindelse med udgivelse af bøger eller musik hvor forlagene køber eller lejer ophavsretten til værkerne.

Licenser

I stedet for at sælge ophavsretten videre, kan en forfatter frigive sit værk. Rent juridisk knytter forfatteren et juridisk dokument til værket kaldet en licens. Creative Commons er en organisation der har udformet gældende juridiske dokumenter til udgivelse af kreative værker, som manuskripter, musik, grafik, programmer osv.

F.eks. udgiver alle bidragydere til SPJDRpedia indholdet under en fri licens kaldet CC BY-SA, hvor værket frit må bruges af andre på betingelse af at de oprindelige forfattere nævnes med navn, og at værket fortsat udgies under samme licens.

Eksterne Henvisninger