Målestok

Fra SPJDRpedia

Målestok eller Målestoksforhold kommer af, at et kort jo er en formindsket afbildning af virkeligheden - og målestoksforholdet angiver så, hvor mange gange mindre end virkeligheden kortet er.

De mast anvendte målestoksforhold i spejder-sammenhæng er topografiske landkort i målestok: 1:25.000 (4-cm-kort), 1:50.000 (2-cm-kort) og 1:100.000 (1-cm-kort).

Eksempel 1:25000 (4-cm-kort)

Målestoksforholdet 1:25.000 betyder at 1 cm på kortet svarer til 25.000 cm i virkeligheden. Derfor svarer4 cm på kortet til 4·25.000 cm = 100.000 cm i virkeligheden, og det er det samme som 1000 meter = 1 kilometer. Derfor bliver 1:25.000-kortet også kaldt et fire-centimeter-kort - altså underforstået, at der går 4 cm i kortet til hvor hver kilometer i virkeligheden.

På samme måde angiver 2-cm-kortet, at der går 2 cm i kortet for hver kilometer i virkeligheden. Du kan selv regne efter: 1:50.000 betyder at 2 cm på kortet er 2·50.000 = 100.000 cm = 1000 meter = 1 km.

Andre almindelige målestoksforhold

Af andre almindelige målestoksforhold kan nævnes:

  • 1:10.000 til O-løbs kort over mindre områder
  • 1:100.000 til Bil-atlas
  • 1:250.000 til Bil-atlas