Lær at kende forskel på en krage og en ravn

Fra SPJDRpedia
Skift til: Navigation, Søgning

Har du nogensinde set en stor sort fugl og tænkt: Er det en ravn? Og så efter lidt tid: Eller er det en krage?

Lad os først lige slå et par ting fast: Krager er faktisk en hel familie af forskellige fugle (latinsk: Corvidae), og almindelige ravne (Corvus Corax) er med i den familie. I Danmark er der to fugle du kender som "en krage". Den ene er Gråkragen (Corvus cornix), der let kendes på dens delvis grå fjerdragt (derfor navnet). Den anden er Sortkragen (Corvus corone), der er sort, og derfor kan forveksles med en ravn.

Selvom kragen og ravnen tilhører samme familie, er der alligevel forskelle. Den største forskel ravnen og en sortkrage er størrelsen. En ravn er nemlig stor. Rigtig stor. Med en genenmsnitshøjde på over 60 cm er den faktisk på størrelse med en høg. Krager er noget mindre. De er kun omkring 40 cm i gennemsnit, og altså meget lig duer i størrelsen.

Der er også forskel på fjernene. De glinser lidt forskelligt, men igen er det mest markante størrelsen: Ravnen har relativt store fjer der ofte får den til at se lidt pjusket ud (sammenlignet med kragen).

Deres udseende når de flyver er også lidt forskelligt. Ligesom man (med lidt øvelse) kan høre forskel på deres kald.

Krage lever ofte i større flokke og har ikke noget imod at bo i nærheden af andre mennesker og dyr. Ravne derimod, lever oftest alene eller i par og bryder sig ikke om larm og støj.

Så selvom mange synes ravne er noget sejere end krager, er det altså mest sandsynligt at du har set en krage, da de foretrækker at bo mange sammen og tæt på os mennesker.

Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Værktøjer