Kofodbold

Fra SPJDRpedia
Briller til kofodbold

Kofodbold fungerer i princippet ligesom almindelig fodbold, hvor to hold forsvarer hvert sit mål og score point ved at sparke bolden ind i modstandernes mål. Forskellen er et at deltagerne på holdene alle bærer "ko"-briller. Brillerne giver deltagerne "skyklapper" på, og gør det til en udfordring bare at få øje på bolden.

Man kan eventuelt lade være med at give målmanden briller på. Han skal så hjælpe med at dirigere holdet nede fra mållinjen.

Byg ko-briller

  1. Du skal bruge noget elastiksnor og to rør – for eksempel to plastickrus uden bund, toiletrulle-rør eller papkrus.
  2. Bind elastiksnoren fast i bunden af rørene, så de kan bæres som et par briller.
  3. Hvis du bruger smalle rør kan du eventuelt skære to stykker skumgummi med hul i. Sæt dem på enden af rørene, så du sikrer at brillerne ikke kommer til at hvile på øjnene.

Sikkerhed

Sørg for at deltagerne passer på hinanden. Man kan nemt komme til at støde ind i hinanden, når man løber afsted uden at have fuldt udsyn. Det er ikke sjovt at afslutte legen med et frontalt sammenstød.