Hvad er en wiki

Fra SPJDRpedia
Ad hjælp.svg

En wiki er en samling af websites, der linker til hinanden, og hvor hver side kan besøges og redigeres af alle. Du kan faktisk redigere denne side. Klik bare på Rediger i menuen herover!

Dette er en fælles hjemmeside, der hele tiden udvides i takt med at nye personer tilføjer sider om deres interesser, kommenterer på gamle sider, og så videre.

Måske vil du også gerne have svar på disse spørgsmål:

Hvad er en Wiki til for?
En wiki er til for at dele viden. Så simpelt er det. Wikien gør det muligt for alle at dele deres viden. En wiki er ikke lukket. Al viden bliver gjort tilgængelig for andre under åbne licenser, så de frit kan flytte videnen videre, kategorisere og ordne den.
Hvorfor i alverdens skulle jeg gide at bidrage til en wiki?
Fordi det er sjovt. Fordi det er dejligt at være en del af et meningsfuldt fællesskab... og ikke mindst fordi du kommer til at opleve en masse Learning by sharing, når du pludselig skal til at skrive det du ved.
Hvem er ansvarlige for disse sider?
De enkelte forfattere er ansvarlig for indholdet på siderne. Er der brud på lovgivning, fjerner spjdrpedia gerne indhold, ligeså snart en administrator bliver gjort opmærksom på problemet. Se f.eks. hjælp-siden, hvis du vil i kontakt med administratorerne på spjdrpedia.
Hvordan starter man en side?
Du kan enten gøre det via denne lille widget:

spjdrpedia.dk/wiki/

Eller du kan gøre det ved at følge et "rødt link", eller ved at søge på titlen og så trykke opret i det (tomme) søgeresultat.
Hvordan redigerer man en side?
Først skal du oprette en bruger. Når du er logget ind, kan du redigere i siderne ved at trykke på "rediger" linket i den menu-bjælke som står over alle artiklerne.
Hvorfor er spjdrpedia så fantastisk?
Synes du det? Eller er du sarkastisk? Spejderpedia er den ene af kun to online spejderhåndbøger på dansk som alle spejdere kan redigere og bidrage til. Det gør den da lidt fantastisk. Ligesom alle spejdere frit kan bruge alt materialet på spjdrpedia, uden at skulle tænke på ophavsret eller lignende.

Se også artiklen: Wiki (hjemmeside).