Berberbål

Fra SPJDRpedia

Et berber-bål er en båltype der både varmer godt og giver gode gløder. Bålet er opkaldt efter Berberne, en beduin-stamme i Nord-afrika, der udviklede et effektivt bål til deres sparsomme mængder brænde.

Bålet bygges op af flere flade lag af brænde, der lægges tæt, først den ene og så den anden vej. Byg tre til fire lag op og afslut med et lille optændingsbål på toppen.

Når der er ild i optændingsbålet bil der også langsomt gå ild i de første lag brænde, og ilden vil så stille og roligt brænde sig ned igennem de forskellige lag. Det giver varme i lang tid, men efterlader også rigtig gode gløder.

Hvis du har noget vådt brænde, kan du lægge det i et af de nederste lag, så det kan tørre i varmen fra de øvre lag.